Ejerlavet Lund By
FT 1787
Denne FT blev foretaget d. 01-07-1787
Den håndskrevne folketælling fra 1787 fylder 20 sider - inklusiv den maskinskrevne forside med indholdsfortegnelsen: Lyderslev Sogn s. 51 - 63, Frøslev Sogn s. 63 - 69
Overskriften i det fortrykte skema lyder:
Optegnelse
paa
Folketallet i Lyderslev Sogn under Tryggevælde Amt, således som det befandtes
at være den 1ste Julii 1787, tilligemed Forklaring om enhver Persons Stand, Embede og
Nærings-Vej, med videre
(de understregne ord er skrevet med håndskrift)
side 51 - 54 indeholder personer i Lyderslev By
side 54 - 57 Gevnø By
side 57 - 61 Lund By
side 61 - 62 Lejerstofte By (som dengang var en landsby)
side 62 - 63 Højstrup
side 63 - 69 Frøslev By og Sogn
Den første person på side 51 er sognepræsten: "Jørgen Albrecht Ratenburg, Husbonde, 71 år, Givt anden Gang, Magister og Sognepræst". Håndskriften på alle 19 sider synes at være den samme, og mon ikke man har sat sognenes højest uddannede person - altså præsten - til at være listefører, så jeg gætter på at det er sognepræstens håndskrift, vi ser.
Side 57 af FT 1787 Tryggevælde Amt
hentet fra https://www.sa.dk/ (Rigsarkivets hjemmeside)
Midt på siden begynder registreringen af "Lund Bye".
I Lund By gik præsten systematisk frem:
Han registrerede først de 15 gårde hver med gårdfæsterfamilien, tjenestefolk samt logerende (inderster der sandsynligvis boede til leje i små huse beliggende på gårdens toft eller byjord). Rækkefølgen var fra den nordøstligste ("Møllehøjgård") via den sydøstligste ("Ravnshøj") og den sydvestligste ("Ellemosegård") til den nordvestligste ("Bækkelund").
Dernæst kom "Smedjen" efterfulgt af 5 "husmænd", hvoraf 1 benævnes "udrider" (se ordforklaringen). Disse 6 ejendomme havde alle hver en lille andel af landsbyens fællesjord, en andel der var meget mindre end gårdfæsternes andele.
Sidst i registreringen kom "Skolen" og de 2 "markhuse", d.v.s. de to ejendomme der lå ude på fællesjorden; den ene på grænsen til Ll. Torøjes mark ("Lundeledhus"), den anden på grænsen til Lyderslevs mark ("Ærtebjerghus").
Endelig er 2 ejendomme som ligger i Ejerlavet Højstrup Hovedgård, kommet med; nemlig "Kunten" og "Skovfogedhuset". Disse 2 ejendomme er trukket ud af min opgørelse.
Det var selvfølgelig Vemmetofte Kloster der ejede hele landsbyen: gårde, huse, jord - alt.
Det fortrykte skema har 7 kolonner som listeføreren skal udfylde for hver person:
| Byernes og stedernes Navne, samt Familiernes Antal | Personernes fulde Navne udi enhver Familie | Hvad enhver Person er udi Familien, samt om Børnene ere ægte eller uægte, af første eller andet eller hvilket Ægteskab | Personernes Alder, det løbende Alders Aar iberegnet | Ugivt eller Givt og hvor ofte de have været i Ægteskab eller Enkestand | Personernes Titel, Embede, Forretning, Haandværk eller Nærings-Vej | Summa paa Folketallet i hver Bye og Sogn, med videre |
Ved FT 1787 var der 193 personer i Ejerlavet Lund By. Folketællingen kommer frem til 200 personer, men to ejendomme som ligger i Ejerlavet Højstrup Hovedgård er uretmæssigt talt med til Lund. Det drejer sig om nr. 39 og 42 i listen, nemlig "Kunten" og "Skovfogedhuset".
De 15 gårdmænd er i 3. kolonne betegnet "Husbonde" og i 6. kolonne "Bonde og Gårdbeboer". Gårdmandens kone er betegnet "Madmoder".
På gårdene er der 29 voksne "Tjenestefolk" og 5 børn (alder = 7 og < 15 år) der er "Tjeneste-dreng eller -pige". 2 af tjenestefolkene er "gevorben Rytter" og "Landsoldat".
Landsbyen har 1 "Smed" der også samtidig er husmand, d.v.s. har en lille andel i fællesjorden, men dette oplyses ikke.
På samme måde er en af de 5 øvrige husmænd betegnet "Udrider ved Højstrup" uden at oplyse, at han også er husmand. Der er altså 4 med betegnelse "Huusmand og daglejer", men i alt 6 husmænd. Disse 6 husmænd havde som gårdmændene en fæstekontrakt.
Landsbyen har 1 "Skoleholder" der er ungkarl.
Der er ikke angivet andre erhverv i landsbyen.
2 familier bor i "et markhuus", familiefarens familiebetegnelse (3. kolonne) er "Mand" (det samme som alle øvrige (ikke-gårdmænd) gifte mænds, og konens er "hans Kone"), mens erhvervet angives som "Opsynsmand ved Hov-grøften".
De 193 indbyggere er fordelt i 42 familier.
18 familier bor til leje hos en fæster (er "Inderste").
15 familier bor til leje på en gård. 4 gårde har 2 familier boende. 7 gårde har 1 familie boende og 4 gårde har ingen "Inderste".
1 familie bor til leje hos en husmand i landsbyen ("Lillebo"), mens hver af de 2 markhuse har 1 inderste-familie.
2 af indersterne er "Nationalsoldater", så der er i alt 4 soldater i landsbyen i 1787.
Der er 4 handicappede personer:
En 26-årig "Inderste og Krøbling"
En 23-årig "svag og undertiden fra Forstanden"
En 17-årig "Krøbling og svagelig"
En 32-årig "Krøbling"
7 personer er mellem 70 og 90 år gamle. En af dem er "Almisselem" og en "faar Legat". De øvrige er gårdmænd eller daglejere.
Af de 193 personer var de 33 under 7 år og de 33 i skolealderen (7 til 14 år). Af de 33 børn i skolealderen var de 6 tjenestedrenge eller –piger, d.v.s. at de ikke var registret sammen med deres forældre, men på den gård hvor de tjente.
I 1787 var der ikke undervisningspligt, så om de 33 børn i skolealderen alle har gået i skole er ikke til at vide, men der var en skoleholder og en skole oprettet i 1719.
Familierne
| Antal familier | Mandens erhverv |
| 15 | Bonde og gårdbeboer |
| 3 | Inderste |
| 6 | Inderste og daglejer |
| 1 | Inderste og national soldat |
| 1 | Inderste og krøbling (1 kvinde) |
| 1 | får legat |
| 1 | Almisselem |
| 1 | Erhverv uoplyst |
| 1 | Erhverv uoplyst (1 kvinde med søn) |
| 30 | familier i alt med tilknytning til gårdene |
| Antal familier | Mandens erhverv |
| 4 | Husmand og daglejer |
| 1 | Udrider ved Højstrup |
| 1 | Smed |
| 1 | Inderste uden erhverv (1 kvinde) |
| 7 | familier i alt med tilknytning til husmændene |
| Antal familier | Mandens erhverv |
| 2 | Opsynsmand ved hovgrøften |
| 1 | Inderste (1 kvinde) |
| 1 | Inderste og national soldat |
| 4 | familier i alt med tilknytning til markhusene |
Dertil kommer skoleholderen som var ungkarl, men tæller for en familie.
"Inderste" bruges om en gift mand (eller en enke eller enkemand) der bor til leje hos en fæstebonde eller en fæstehusmand. Indersten har sin egen husholdning, men er underlagt husbondens hustugt.
Landsbyens bygninger i 1787
På matrikelkortet fra 1804 til venstre har jeg markeret med rød cirkel de 6 husmandssteder (fra oven ned):
Smedjen, (nutidig matr.nr. 24a)
"Lillebo", (nutidig matr.nr. 21c)
"Maren Sypige", (nutidig matr.nr. 22b)
"Lundehuset", (nutidig matr.nr. 20b)
"Kaptajnens Hus", (nutidig matr.nr. 25b)
"Hagbards Hus", (nutidig matr.nr. 23a)
og med rød firkant:
Skolen, (nutidig matr.nr. 17a)
Med sort firkant er markeret de (mulige) inderste-huse der hørte til gårdene.
"Bækkelund" havde et hus på nuværende matr.nr. 28's plads
"Møllehøjgård" havde et hus på matr.nr. 29's plads
"Stendyssegård"s inderste-hus er ikke tegnet særskilt på kortet, men på "Faster Karen"s kort er der indtegnet et hus.
"Toftegård" havde "Kvasen" matr.nr. 30a som inderste-hus
"Spangsbæk" havde aldrig (ved FT) nogen inderste
"Pilebæk" havde et efter 1862 nedlagt hus - eller udflyttet hus.
"Haugård" havde et efter 1862 udflyttet hus, men ingen inderste ved FT 1787
"Søgård"s inderste-hus var det såkaldte "Stormflodshus", der fik matr.nr. 33
"Lindersgård"s inderste-hus var i brug til og med FT 1916; efter udflytningen (i 1861) beliggende på matr.nr. 2a "Søgård"
"Ravnshøj"s inderste-hus var i brug til og med udflytningen i 1861.
"Ellemosegård" havde et hus beliggende på nuværende matr.nr. 34, hvor nu Villaen "Solbakken" ligger
"Espemosegård" havde et inderste-hus som kun var i brug ved FT 1801 og 1834.
"Strandgård"s inderste-hus lå på nuværende matr.nr. 32 "Mesters Hus"
"Lundegård" havde et lille hus lige syd for gården.
"Højgård" havde ved 3 FT (1801, 1834 og 1845) inderster, men der er ikke på kortene indtegnet en særskilt bygning.
Sammenfattende:
I 1787 har "Spangsbæk", "Haugård", "Espemosegård" og "Højgård" ingen inderster.
Ved FT 1787 var der altså (sandsynligvis)
15 gårde
11 beboede inderste-huse
6 fæste huse - heraf 1 smedje - beliggende i landsbyen
1 skole
2 markhuse
35 beboede huse
