Ejerlavet Lund By
FT 1850
Denne FT blev foretaget d. 01-02-1850
Den håndskrevne folketælling fra 1850 fylder 27 sider - inklusiv den maskinskrevne forside med indholdsfortegnelsen: "Lyderslev Sogn s. 95 - 120".
Overskriften i det fortrykte skema på s. 95 lyder :
Optegnelse
paa Folketallet m.v. i Lÿdersløv Sogn, Stevns Herred eller Birk, Præstöe Amt
den 1ste Februar 1850.
(de understregne ord er skrevet med håndskrift)
side 95 - 100 indeholder personer i Lÿdersløw Bye
side 101 - 107 Gjevnøe Bÿe
side 108 - 108 Højstrup Markhuus
side 108 Leÿerstofte
side 109 opsamling
side 110 er tom
side 111 - 120 Lund Bÿe + Højstrup
Det fortrykte skema har 8 kolonner som listeføreren skal udfylde for hver person:
| Byernes eller Stedernes Navne med Anførsel af Gaarde, Huse, o.s.v. | Antallet af Familierne i hver Gaard og hvert Huus | Samtlige Personers Navne i hver Gaard, hvert Huus, hver Familie. | Enhver Persons Alder, det løbende Alders Aar iberegnet | Gift, ugift, Enkemand, Enke eller Fraskilt | Fødestedet, nemlig Kiøb-stadens og paa Landet Sognets og Amtets Navn, og ved Udlændinge og de i Hertugdømmerne, Bilandene og Kolonierne fødte, Landets Navn, hvor de ere fødte. | Personernes Titel, Embede, Forretning, Haandværk, Næringsvei, Stilling i Familien eller hvad de leve af. |
Af disse vare 2.Døvstumme |
For første gang kan man i 1850 registrere om en person er fraskilt. For anden gang oplyses fødestedet.
Det er ligeledes nyt, at man i 8. kolonne kan registrere forskellige handicaps.
FT 1850 Første side (111) med Lund Bye
FT 1850 er - som FT 1840 og 1845 - for Lyderslev Sogn ført af to personer. Lyderslev By, Lejerstofte, Gevnø By og Morreskov er ført af Andreas Astrup, skolelærer og kirkesanger (i Gevnø) der har underskrevet på side 109 efter opsamlingen.
Lund By er ført af skolelærer Lars Olsen som var kommet til Lund Skole i 1818. Han skulle få næsten 50 år i skolehuset (han døde i 1867) og førte folketællingerne fra 1834 til 1860 - i alt 6 folketællinger.
Når han skulle rundt og skrive folk ind i listen, fulgte han de 5 første gange stort set samme rute: Han begyndte med at skrive sin egen familie ind, gik derefter op til den nordøstligste gård, "Møllehøjgård", og tog gårdene med indsiddere ned langs den østlige side af landsbygaden til "Ravnshøj", gik over på den vestlige side af gaden og tog gårdene med indsiddere samt husmændene nordpå til "Bækkelund" og sluttede af med markhusene. I 1860 vendte han rundt på turen: Først sin egen familie, dernæst "Ravnshøj" og hele den østlige side af gaden til smedjen, over på vestsiden til "Bækkelund" og ned til "Ellemosegård" samt markhusene til sidst.
Ligesom ved FT 1845 tæller Lars Olsen Højstrup Ejerlav med under Lund By uden at markere, at der nu kommer et andet ejerlav. Derved kommer han frem til i alt 290 personer i Lund (og altså inklusiv Højstrup) og 56 familier. Hvis man fratrækker de 6 familier og 48 personer der bor i Ejerlav Højstrup, kommer Ejerlav Lund By på 50 familier og 242 personer i 1850.
Lars Olsen underskriver sig på side 120.
| Antal familier | Mandens erhverv |
| 15 | Gårdmand (1 enke) - på "Espemosegård" og "Højgård" er en søn gårdbestyrer |
| 7 | Inderste og daglejer |
| 1 | Inderste og skomager |
| 2 | Inderste og skrædder |
| 2 | inderste og væver |
| 27 | familier i alt med tilknytning til gårdene |
| Antal familier | Mandens erhverv |
| 1 | Husmand med landlig håndtering |
| 2 | Husmand og bådfører |
| 3 | Husmand og daglejer |
| 1 | Husmand og smed |
| 1 | Husmand og snedker |
| 1 | Husmand og tækkemand |
| 1 | Husmand og væver |
| 4 | Inderste og daglejer |
| 1 | Inderste og legat fra Klostret |
| 2 | Inderste og væver |
| 17 | familier i alt med tilknytning til husmændene |
Ved FT 1850 er der udover de oprindelige 6 husmandssteder i landsbyen ("Smedjen", "Lundehuset", "Lillebo", "Kaptajnens Hus", "Hagbards Hus" og "Maren Sypige") kommet endnu 4 huse, hvor husfaren benævnes "husmand", hvilket kan betyde at husets beboere har tegnet en fæstekontrakt på huset med Vemmetofte Kloster. Det drejer sig om: "Smedens Annas Hus", "Kvasen" (som også var med ved FT 1845), "Stormflodshuset" og "Mesters Hus". Disse huse var tidligere inderste-hus for hver sin gård i landsbyen.
"Søvang" der også ved FT 1850 benævnes "Byens Hus", har 2 familier der begge er inderster. Selvom der ikke bor en husmand i dette hus, tælles beboerne med som havende tilknytning til husmændene.
| Antal familier | Mandens erhverv |
| 1 | Husmand med landlig håndtering |
| 1 | Husmand og bødker |
| 1 | Inderste og almisselem |
| 2 | Inderste og daglejer |
| 5 | familier i alt med tilknytning til markhusene |
Dertil kommer familien i skolen - i alt 50 familier.
15 familier var bosiddende på en gård.
På 2 gårde ("Espemosegård" og "Højgård") var en søn bstyrer for faren der havde fæstet. Sønnen på "Espemosegård" var endnu ikke gift, hvilket han var på "Højgård". Sønnens familie blev ikke talt som en selvstændig familie.
Gårdfæsteren benævnes i 7. kolonne: "Gårdmand". Gårdfæsterens kone er "hans Kone" - den samme betegnelse har alle gifte kvinder. Der angives ikke erhverv ud for gifte kvinder.
22 familier var inderster.
12 familier var inderster på en gård, 5 familier på et husmandssted i landsbyen og 3 familier i de to markhuse.
1 gård havde 3 inderstefamilier, 3 gårde havde hver 2, 3 gårde hver 1, og 8 gårde havde ingen inderstefamilie.
2 familier boede i "Søvang" - begge som inderste og væver.
Manden i inderstefamilien benævnes "inderste og (erhverv)" i 7. kolonne "Personernes stilling, ..". De 22 indersters erhverv angives som:
1 almisselem
13 daglejer
1 legat fra Klostret
1 skomager
2 skrædder
4 væver
12 familier var (fæste)husmænd.
10 af husmændene boede i landsbyen. Oprindeligt var der kun 6 husmænd i byen.
I FT 1845 er "Kvasen" matr.nr. 30a, som tidligere var "Toftegård"s inderste-hus, kommet med som husmandssted. Her i 1850 er endnu 3 tidligere inderste-huse blev til husmandssteder: "Mesters Hus", "Stormflodshuset" og "Smedens Annas Hus".
Kun ved en af de 10 (matr.nr. 21c "Lillebo") angives erhvervet som "husmand med landlig håndtering". De 9 andre husmænd har et håndværk tilføjet:
"husmand og .... bådfører (2), daglejer (3), smed, snedker, tækkemand, væver".
2 af husmændene boede i markhusene. Deres erhverv angives dels som "husmand med landlig håndtering" og dels "husmand og bødker".
1 familie boede i skolen.
I Lund Bye var følgende erhverv repræsenteret i 1850:
| 3 | Aftægtsfolk |
| 3 | Almisselem |
| 1 | Bødker |
| 2 | Bådfører |
| 16 | Daglejer |
| 15 | Gårdmand |
| 2 | Gårdbestyrer |
| 12 | Husmand |
| 9 | Karl |
| 1 | Legat fra Klostret |
| 1 | Lærer - skoleholder |
| 7 | Matros |
| 1 | Opholdes ved stedet |
| 1 | Skomager |
| 2 | Skrædder |
| 1 | Smed |
| 1 | Snedker |
| 3 | Soldat |
| 8 | Tjenestedreng |
| 32 | Tjenestefolk - (9 karle + 8 tjenestedrenge + 15 tjenestepiger) |
| 15 | Tjenestepige |
| 1 | Tækkemand |
| 8 | Væver(-pige) |
1 26-årig kvinde der beskrives som "Døvstum", bor hos sin bror på "Toftegård" og "opholdes af stedet".
1 38-årig kvinde der beskrives som "Døvstum", er i pleje.
1 7-årig pige er "døvstum".
7 personer var mere end 70 år i 1850.
1 ægtepar (78 + 74) lever af et legat fra Klostret
1 ægtepar (76 + 76) er almisselemmer
1 72-årig mand forsørger sig som daglejer
1 82-årig gårdmandsenke er på aftægt
1 77-årig enke er almisselem
76 af de 242 personer var børn under 15 år (31 %).
40 børn var under skolealderen
36 børn var i skolealderen (7 - 14 år) - heraf var 3 tjenestefolk.
Landsbyens bygninger
Grundlæggende de samme bygninger som ved FT 1787.
Ved FT 1787: 35 beboede huse
Ved FT 1801: 37 beboede huse
Ved FT 1834: 37 beboede huse
Ved FT 1840: 35 beboede huse
Ved FT 1845: 37 beboede huse
Ved FT 1850 ændrede 3 huse status fra inderste-hus til fæste husmandssted. Det drejer sig om "Søgård"s "Stormflodshuset" (matr.nr. 33), "Bækkelund"s "Smedens Annas Hus" (matr.nr. 28) og "Strandgård"s "Mesters Hus" (matr.nr. 32). De fik ved matriklen i 1844 selvstændigt nr. og udskilt fra gården. Det var selvfølgelig Vemmetofte Kloster der fortsat ejede både gården og huset, men nu tegnede beboeren kontrakt med Klostret - og blev husmand - i stedet for med gårdfæsteren - og for at blive inderste.
"Lundegård"s og "Højgård"s inderstehuse er ikke beboede i 1850 (og bliver det ikke siden). Til gengæld er "Pilebæk"s igen beboet.
Ved FT 1850 var der altså (sandsynligvis)
15 gårde
8 inderste-huse
10 fæstehuse - heraf 1 smedje - beliggende i landsbyen
1 skole
2 markhuse
36 beboede huse
