FT 1870

Denne FT blev foretaget d. 01-02-1870

Den håndskrevne folketælling fra 1870 for Lund fylder 15 dobbeltsider. Den ligger sammen med de øvrige optællinger fra Lyderslev Sogn.

Overskriften i det fortrykte skema lyder:

Optegnelse

paa Folketallet den 1^ste Februar 1870 i Kongeriget Danmarks
Landdistrikter 

Højstrup Gaard og Lund By, Lÿdersløv Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt 
 

(de understregne ord er skrevet med håndskrift)

Sidetallene dækker en dobbeltside.
 

side 247 - 268 Lydersløv By og Lejerstofte
side 263 - 279 Gjevnø By
side 279 - 283 Højstrup Gaard
side 283 - 298 Højstrup Gaard og Lund By

For hvert distrikt afsluttes med et fortrykt  skema til en summarisk sammenfatning:

Antallet af de talte Gaarde og Huse ................
Antallet af de optegnede Familier ....................

                                                                                                   Mandkjøn  Kvindekjøn  Begge kjøn

Antallet af de Personer, som henhøre til Familier .....................
Antallet af de Personer, som leve udenfor Familier ..................
                                                                                 Tilsammen:
Heraf havde kun midlertidigt ophold i Sognet ............................

(Antallet af de som fraværende opførte Personer ........      )

På side 283 er det kun 2 af Højstrup Gårds huse og beboere der er opført. De er ikke talt med i min opgørelse for Lund.

Det fortrykte skema har 17 kolonner som listeføreren kan udfylde for hver person:

På den første halvside:

På den anden halvside:

Ved FT 1870 er listeføreren - for første gang siden 1834 - ikke skolelæreren i Lund Skole, men den 57-årige skolelærer og kirkesanger fra Gevnø Andreas Vilhelm Jensen, der både fører listen for Lyderslev, Lejserstofte, Gevnø og Lund.

Nu er 10 af de 15 gårde - langt om længe - flyttet ud på Lund Mark.
V. Jensen (som han underskriver sig) begynder registreringen på "Søgård" og går nord op gennem byen på den østre side af bygaden.
Smedjen og "Bækkelund" er de nordligste bebyggelser i landsbyen. Derfra går han ud på marken til "Ravnshøj", "Ellemosegård", "Haugård" og det udflyttede tidligere inderste-hus tilhørende "Haugård" (nu matr.nr. 7b) og dernæst "Lundeledhus", der havde ligget herude på den vestligste position i ejerlavet hele tiden.
Listeføreren er gået over marken fra "Ellemosegård" til "Espemosegård" og derfra til "Ærtebjerghus". Måske har dette været første dags arbejde, så Vilhelm Jensen er gået fra "Ærtebjerghus" til sit eget hjem i Gevnø.
I hvert fald er den næste registrering kollegaen i Lund Skole, den 28-årige skolelærer Mathias Andersen med hustru og barn. Så kommer huse og gårde på den vestlige side af bygaden, inden han går ud mod øst til "Lindersgård", tilbage mod landsbyen og til "Stendyssegård", "Højgård", "Spangsbæk", "Pilebæk" og "Lundegård". Optællingen er slut, og Vilhelm Jensen kan vende næsen mod Gevnø.

I Ejerlavet Lund By var der i 1870 41 (beboede) ejendomme, 50 familier og 256 personer.

Familierne

Ved de tidligere folketællinger var det naturligt at opdele familierne i forhold til deres tilknytning til gårdene eller til husmandsstederne. Det hang sammen med, at man fra gammel tid (den første FT 1787) skelnede mellem om beboeren (fortrinsvis manden) havde en fæstekontrakt med Vemmetofte Kloster (evt. Højstrup) eller sad til leje hos fæstebonden eller fæstehusmanden.
Efter matriklen i 1844, hvor det blev tydeligt at langt de fleste huse havde en selvstændig status med eget matrikelnummer, blev det også tydeligt at langt de fleste beboere sad til leje hos den egentlige ejer: Vemmetofte Kloster. Klostret ejede alt - jord og bygninger - frem til udskiftningen og udflytningen i 1861/62.
Først d. 15-09-1862 da "Stendyssegård" - som den første - fik arvefæsteskøde på det nytildelte jordstykke samt den nyopførte gårdbygning, blev Klostrets status som eneejer brudt.

I kolonnen "Stilling i Familien" anføres for manden i hver familie "Husfader" og for hans kone "Husmoder".
I kolonnen "Erhverv" ses for første gang "Arbejdsmand". Tidligere skrev man "Daglejer". Der er ikke en eneste der betegnes som "Husmand".

I landsbyen

På Lund Mark

I alt 50 familier

15 familier var bosiddende på en gård - 5 i landsbyen og 10 på Lund Mark.

Ved FT 1870 havde 10 gårde opnået selvejestatus (fået arvefæsteskøde): 9 ude på marken og 1 i landsbyen. Den ene i landsbyen var "Bækkelund", og den eneste ude på marken der stadig var fæstegård, var "Lundegård".
På 4 af gårdene kalder manden sig "gårdmand" (3 af dem er selvejere), mens de resterende 11 kalder sig "jordbruger" - eller for tos vedkommende "jordbrugerske" ("Lindersgård" og "Ravnshøj").
Det er de fire sidste gårde i optællingen, der får betegnelsen "gårdmand":
"Højgård", "Spangsbæk", "Pilebæk" og "Lundegård".

Halvdelen - eller 128 - af ejerlavets beboere boede på de 15 gårde i 1870.

24 familier boede i landsbyens 19 huse.

11 familier boede på Lund Mark i 7 huse.

4 familier boede i de 2 oprindelige markhuse - 2 i hver.
7 familier var efter 1861 flyttet ud i 5 nyopførte huse. 2 familier boede i "Haugård"s inderstehus, der sandsynligvis blev flyttet ud sammen med gården og fik matr.nr. 7b. 1 familie boede på matr.nr. 5d. 1 familie boede i "Pilebæk"s udflyttede inderstehus, matr.nr. 12b. 1 familie boede i matr.nr. 13c (i det nordøstligste hjørne af "Spangsbæk"s mark - oprindeligt 13b med jordtilliggende). 2 familier boede i et nu nedlagt hus på "Stendyssegård"s mark ved Højstrupvej.

Husmandssteder

Ved FT 1870 - første gang efter udflytningen - anvendes stillingsbetegnelsen "husmand" ikke.
Det er ellers nu blevet tydeligt, at der i ejerlavet er 9 (eller måske rettelig 10, hvis skolen tælles med) husmænd i den betydning som vi kender i dag: En husmand er indehaveren af et husmandssted, der er betegnelsen for de mindste landbrugsejendomme. Omkring år 1900 var et husmandssted en ejendom på højst 15 tønder land og med mindre end én tønde hartkorn. I 1700-tallet var de fleste husmandssteder på under fem tønder land. (Wikipedia).

Ved udskiftningen (matriklen af 1844) fik 6 hussteder i landsbyen tildelt hver et stykke af ejerlavets landbrugsjord. De 6 jordloder var placeret langs den nuværende Stevnsbovej.
Dertil kom, at skolen fik tildelt et jordstykke lidt større end husmændenes, matr.nr. 17b.
Og så var der de 2 husmandssteder, der hele tiden havde ligget ude på marken, "Ætebjerghus" og "Lundeledhus".
Endelig var der opstået et helt nyt husmandssted ved, at den ældst søn på "Spangsbæk" i 1866 fik det nordøstligste hjørne af gårdens areal som sin ejendom.

I alt 10 husmandssteder.

Matr.nr. 13b "Troels' Hus"
Matr.nr. 20(b) "Lundehuset" fik jorddtykket matr.nr. 20a (ubebygget og i 1905 lagt sammen med matr.nr. 3e)
Matr.nr. 21(c) "Lillebo" fik jordstykket matr.nr. 21a ("N. F. Thomsens Hus")
Matr.nr. 22(b) "Maren Sypiges Hus" fik jordstykket matr.nr. 22a (senere ommatrikuleret til 22c "Johanne Gustavs"). Men allerede mellem 1860 og 1870 opføres et husmandssted ude på jordstykket, så "Maren Sypiges Hus" kan ikke længere kaldes et husmandssted.
Matr.nr. 23(a) "Hagbards Hus" fik jordstykket matr.nr. 23b (i 1900 ommatrikuleret til 23c "Annekset")
Matr.nr. 24(a) "Smedjen" fik jordstykket matr.nr. 24b (ubebygget og i 1918 solgt til "Lindersgård".)
Matr.nr. 25(b) "Kaptajnens Hus" fik jordstykket matr.nr. 25a (i 1879 frasolgt som "Strandbo")
Matr.nr. 17(a) "Lund gl. Skole" fik jordstykket matr.nr. 17b (senere delt op i 17b, 17c og 17d)
Matr.nr. 18 "Lundeledhus" (i 1909 solgt til Dengsør og i 1961 opdelt i 18a (landbrugsjord) og 18b (hus)).
Matr.nr. 19 "Ærtebjerghus", der også havde matr.nr. 26 Lyderslev som landbrugsjord. (I 1925 opdelt i matr.nr. 19a (huset) og 19b (landbrugsjorden) og sammen med matr.nr. 26 Lyderslev solgt til matr.nr. 11d)

I Ejerlavet Lund Bye var følgende erhverv repræsenteret i 1870:

1  46-årig kvinde der beskrives som "Døvstum", bor hos sin bror på "Toftegård" og "af ham underholdes".

3 personer var mere end 70 år i 1870.

1 78-årig gårdmand (fæster) har stadig gården ("Møllehøjgård")
1 73-årig husmoder er gift med en 61-årig arbejdsmand
1 76-årig enke lever på aftægt
 

84 af de 256 personer var børn under 15 år (33 %).

48 børn var under skolealderen
36 børn var i skolealderen (7 - 14 år) - heraf var 6 tjenestefolk.

Ejerlavets bygninger

Ved FT 1787: 35 beboede huse
Ved FT 1801: 37 beboede huse
Ved FT 1834: 37 beboede huse
Ved FT 1840: 35 beboede huse
Ved FT 1845: 37 beboede huse
Ved FT 1850: 36 beboede huse
Ved FT 1855: 37 beboede huse
Ved FT 1860: 38 beboede huse

Efter udskiftningen og udflytningen i 1861/62 blev de øde bymarker pludeslig bebyggede.
Primært med de 10 gårde, men også med 5 (måske udflyttede) huse:

1. Matr.nr. 7b som var "Haugård"s inderste-hus, der blev flyttet ud sammen med gården
2. Matr.nr. 12b som var "Pilebæk"s inderste-hus, der blev flyttet ud sammen med gården
3. Matr.nr. 13b (nu 13c). "Spangsbæk" havde intet inderste-hus i landsbyen.
4. Matr.nr. 5d der kom til at ligge på "Bækkelund"s mark på Lundeledsvej
5. Et nu nedlagt hus på "Stendyssegård"s mark ved Højstrupvej

Dertil kom de 2 markhuse (matr. 18b og 19a) der havde ligget der fra før 1787. Dog således at matr.nr. 18 "Lundeledhus" blev flyttet fra sin tidligere placering ved den gamle vej til Ll. Torøje til sin nuværende placering ved den nye vej til Ll. Torøje.

Tilbage i landsbyen var der

  5 gårde
19 huse - hvoraf 1 er nytilkommet siden FT 1860, nemlig matr.nr. 6c "Harnia", der ligger hvor "Højgård" lå før udflytningen

Som tidligere nævnt forsvandt "Haugård"s og "Pilebæk"s inderstehuse fra landsbyen ved udflytningen.
Også "Ravnshøj"s inderstehus ses beboet sidste gang ved FT 1860. Det blev ikke flyttet med ud på "Ravnshøj"s mark, men kan være blevet genbrugt ved opførelsen af matr.nr. 5d eller af det nu nedrevne hus på "Stendyssegård"s mark.

Ved FT 1870 er der 41 beboede huse i ejerlavet.

Til toppen