Ejerlavet Lund By
FT 1901
Denne FT blev foretaget d. 01-02-1901
FT 1901 blev ført i et fortrykt hæfte (kaldet en liste) der bestod af en forside med overskrift, stedsangivelse og regler for listens førelse, efterfulgt af en "Hovedliste" til registrering af beboernes data. På bagsiden fandtes "Tillægsliste til de af Stedets Beboere, der midlertidig er fraværende".
For første gang skal hvert matr.nr. registreres i sit eget hæfte, og matr.nr. skal anføres.
Forsiden af hver hæfte/liste ser sådan ud:
Husliste No......
for Befolkningen den 1ste Februar 1901 i Kongeriget Danmarks
Landdistrikter
__________________________________________________________________________________
Amtets Navn: Præstø Byens Navn: Lund
Herredets Navn: Stevns Gaardens eller Husets Navn: Matrikel-Nr.:
Sognets Navn: Lyderslev Ejerens Navn:
__________________________________________________________________________________
Regler
1) Dette Skema udfyldes eller besørges udfyldt .........(Læs reglerne ved at trykke på billedet af forsiden nedenfor).
På dobbeltsiden med Hovedlisten er der fortrykte kolonner til listeførerens notater om hver beboer.
Familiernes løbenr. Som "Familie" tages også enligboende, men ikke logerende. |
Samtlige Personers Navn (også fornavn) Ved Børn, endnu uden navn, sættes "Dreng" eller "Pige" |
Kjønnet Mandkjøn (M) Kvindekjøn (Kv) |
Fødselsaar og Fødselsdag
|
Ægteskabelig Stilling Ugift (U) |
Trossamfund (Folkekirken eller Navnet på det Trossamfund man tilhører eller "uden for Trossamfund") |
Fødested 1) Indenlansk Fødested: Købstadens eller Handelspladsens og Sognets og Amtets Navn |
Nedenstående Rubrikker udfyldes kun af dem, der ere fødte udenfor det Sogn, i hvilket de opholde sig på Tællingsdagen Hvilket Aar taget fast Bopæl? Sidste Bopæl før Tilflytningen? |
Stilling i Familien Husfader, Husmoder, Barn, Slægtning o.lign. |
Erhverv Livsstilling, Forretning, Næringsvei; også Husmoderens eller Børnenes særlige Erhverv. |
Nedenstående Rubrik udfyldes kun af dem, hvis Hoved- eller Bierhverv er Haandværk, Industri, Handel eller Søfart, og som ikke have selvstændig Bedrift. Navn og Virksomhed for den Institution eller Person man for Tiden hovedsaglig arbejder for. Er man for Tiden arbejdsløs, skrives A. |
Erhvervsstedet (Beboelseskommunen eller hvilken anden Kommune) |
Døvstum(D) |
Nedenstående rubrikker udfyldes kun af Gifte, Enkemænd, Enker Hvilket Aar indgaaet Ægteskab? Hvis Ægteskabet er opløst ved Døden, hvilket Aar? Hvormange levende Børn i Ægteskabet? Hvormange døde Børn i Ægtesk. (indbef. dødfødte)? Hvis flere Gange gift, anføres Oplysningerne udelukkende for sidste Ægteskab. |
Anmærkniner Herunder anføres for de midlertidig nærværende (de med N mærkede) deres egentlige Opholdssted. Endvidere andre Bemærkninger. |
For første gang skal listeføreren angive personernes fødselsdag og -år i stedet for kun alderen.
Der er også for første gang plads til at anføre, hvornår personen er tilflyttet sognet samt hvorfra.
I kolonnen "erhverv" er det værd at bemærke, at husmoderens og børnenes eventuelle erhverv også skal anføres. Det er der dog ingen eksempler på i Lund, bortset fra husmødre der samtidig er gårdejere, samt voksne, hjemmeboende børn der har et erhverv.
I forbindelse med erhvervet skal der også for første gang anføres, hvilket firma eller person man arbejder for, og om arbejdspladsen ligger i en anden kommune.
Nyt er det også, at man skal angive hvornår man er blevet gift, hvormange børn der er i ægteskabet - både levende og døde - samt om ægteskabet er ophørt på grund af ægtefællens dødsfald og da i givet fald hvornår.
I 1901 er der 2 tællingskommissærer: brugsuddeler Hans Frederiksen og skomager Kristian Andersen.
Brugsuddeleren boede i brugsen der lige efter 1890 var etableret på matr.nr. 4c.
Skomageren boede i "Stormly".
I 2 tilfælde har Hans Frederiksen dog ladet gårdens beboer selv udfylde og underskrive skemaet: det drejer sig om de 2 brødre Jens Nielsen på "Søgård" og Kristen Hansen Nielsen på "Lindersgård".
Ellers har de to tællingskommissærer delt ejerlavet mellem sig, så Kristian Andersen har taget huse og gårde i landsbyen vest for bygaden samt ejendommene ude på marken vest for Lyderslev-vejen.
Hans Frederiksen har således taget ejendommene øst for bygaden og Lyderslev-vejen.
Familierne
Der er igen i 1901 2 kolonner til registrering af henholdsvis "Stilling i familien" og "Erhverv".
Alle 16 "gårdmænd" er nu selvejere, men der er stor forskel på, hvad de kalder sig.
4 gårde ejes af en kvinde. Kun en af dem kalder sig "gårdejerske". Under Erhverv står der ved en: Husmoder og ved de to: Landbruget.
På en af disse 4 gårde ("Espemosegård") er 2 ugifte sønner opført som gårdbestyrer. 1 familie
På en anden ("Lundegård") driver enken selv gården - med tjenestefolk. 1 familie
På den tredie ("Spangsbæk") er en ugift søn gårdbestyrer. Moren er 1 familie, sønnen og resten af husholdningen en anden familie.
På den fjerde ("Haugård") er en gift søn gårdbestyrer. 1 familie
De øvrige 12 gårde ejes af mænd.
4 kalder sig gårdejer.
4 kalder sig gårdejer og landmand
2 angiver erhverv som: agerbrug
1 angiver erhverv som: landmand
1 angiver erhverv som: gårdejer, fisker og hønseriejer
På 4 af disse 12 gårde er en søn eller svigersøn gårdbestyrer. På 2 af disse gårde ("Pilebæk" og "Højgård") er gårdejeren 1 familie og bestyreren en anden.
Der er i alt 7 gårde med 8 gårdbestyrere.
19 familier levede på de 16 gårde.
I landsbyen
Antal familier | Mandens erhverv (som angivet i FT 1901) |
1 | Aftægt |
1 | Agerbrug (gårdejer) |
3 | Alderdomsunderstøttelse |
8 | Daglejer (ved agerbrug/landbruget/skoven) |
2 | Fattigunderstøttelse |
4 | Fisker |
3 | Gårdejer (landmand) |
1 | Invalid |
1 | Landbrug og stenfisker |
2 | Landmand (1 gårdejer) |
1 | Lærer, Folketingsmand |
1 | Murer |
1 | Skomager |
1 | Smedemester |
1 | Uddeler |
1 | Uoplyst (enke med datter) |
1 | Væver og fisker |
33 | Familier i landsbyen |
2 familier i landsbyen er enperson-familier: 1 mand og 1 kvinde. Kvinden er på fattigdomsunderstøttelse, og manden er på alderdomsunderstøttelse.
På Lund Mark
Antal familier | Mandens erhverv (som angivet i FT 1901) |
1 | Agerbrug (gårdejer) |
9 | Daglejer ved agerbrug/landbruget |
3 | Gårdbestyrer |
4 | Gårdejer(-ske) |
2 | Gårdejer, landmand |
1 | Gårdejer, fisker og hønseriejer |
1 | Handelsmand |
1 | Husmoder (gårdejerske) |
2 | Landbruget (gårdejersker) |
5 | Landmand |
29 | Familier på marken |
2 familier på marken er enperson-familier. Begge er gårdejere (en af hvert køn) og bor sammen med en gift søn, der bestyrer gården.
I alt 62 familier.
19 familier var bosiddende på en gård - 5 i landsbyen og 14 på Lund Mark.
120 (47 %) af ejerlavets 254 beboere boede på de 16 gårde i 1901.
28 familier boede i landsbyens 25 beboede huse.
I landsbyen blev der mellem 1890 og 1901 bygget 7 nye huse.
Et hus (matr.nr. 34) var ikke beboet ved FT 1901, (men sandsynligvis ved FT 1906).
I landsbyen boede 125 personer.
15 familier boede på Lund Mark i 13 huse.
Der er ikke mellem 1890 og 1901 kommet flere huse på Lund Mark.
På Lund Mark boede 129 personer.
Husmandssteder
Der er 11 husmandssteder i ejerlavet ved FT 1901, d.v.s. ejendomme med et jordtilligende på mellem 3 og 15 tønderland.
Matr.nr. 13b "Troels' Hus" , selveje fra 1866
Matr.nr. 16b "Linden", selveje fra 1883
Matr.nr. 20(b) "Lundehuset" havde matr.nr. 20a (ubebygget og i 1905 lagt sammen med matr.nr. 3e), fæstehusmand
matr.nr. 21a "N. F. Thomsens Hus", fæstehusmand
Matr.nr. 22a (senere ommatrikuleret til 22c "Johanne Gustavs"), fæstehusmand
Matr.nr. 23b "Annekset", selveje fra 1900
Matr.nr. 24(a) "Smedjen"havde matr.nr. 24b (ubebygget og i 1918 solgt til "Lindersgård".), selveje fra 1882
Matr.nr. 25a "Strandbo" , selveje fra 1879
Matr.nr. 17(a) "Lund gl. Skole" havde matr.nr. 17b (senere delt op i 17b, 17c og 17d)
Matr.nr. 18 "Lundeledhus" , fæstehusmand
Matr.nr. 19 "Ærtebjerghus", fæstehusmand
Det betyder at
Matr.nr. 23a "Hagbards Hus"
fra 1900 overgår til at være et jordløst hus.
I Ejerlavet Lund Bye var følgende erhverv repræsenteret i 1901:
4 | Aftægt |
2 | Agerbrug |
3 | Alderdomsunderstøttelse |
1 | Arv og legater |
18 | Daglejer (ved agerbrug/landbrug/skov) |
4 | Fattigdomsunderstøttelse |
6 | Fisker |
8 | Gårdbestyrer |
11 | Gårdejer(-ske), (landmand) |
1 | Handelsmand |
1 | Hjælpelærer |
1 | Invalid (med efterløn) |
21 | Karl (en: "og mælkekusk") |
1 | Kontrolassistent |
8 | Landbruget (heraf 2 gårdejere) |
8 | Landmand |
1 | Lærer og folketingsmand |
1 | Murer |
1 | Røgter |
1 | Skomager |
1 | Skomagerlærling |
1 | Smedelærling |
1 | Smedemester |
1 | Smedesvend |
1 | Snedker |
4 | Syjomfru |
6 | Tjenestedreng |
42 | Tjenestefolk - (21 karle + 6 tjenestedrenge + 15 tjenestepiger) |
15 | Tjenestepige |
1 | Uddeler |
3 | Uoplyst |
2 | Vask og strygning |
1 | Væver og fisker |
17 personer var mere end 70 år i 1901.
1 ægtepar (79 og 75 år), gårdejere
1 ægtepar (73 og 73 år), fattigdomsunderstøttelse
1 77-årig enke, gårdejerske
1 76-årig enkemand, gårdejer
1 76-årig landmand (husmand)
1 79-årig enke, alderdomsunderstøttelse
1 74-årig enke, fattigdomsunderstøttelse
1 80-årig enke, fattigdomsunderstøttelse
1 75-årig enke, alderdomsunderstøttelse
1 72-årig enke, gårdejerske
1 76-årig enke, aftægt - tidligere gårdmandskone
1 81-årig enke, aftægt - tidligere gårdmandskone
1 70-årig enkemand, aftægt - tidligere gårdejer
1 74-årig enkemand, alderdomsunderstøttelse
62 af de 254 personer var børn under 15 år (24 %).
29 børn var under skolealderen
33 børn var i skolealderen (7 - 14 år) - heraf var 7 tjenestefolk.
Ejerlavets bygninger
Ved FT 1787: 35 beboede huse
Ved FT 1801: 37 beboede huse
Ved FT 1834: 37 beboede huse
Ved FT 1840: 35 beboede huse
Ved FT 1845: 37 beboede huse
Ved FT 1850: 36 beboede huse
Ved FT 1855: 37 beboede huse
Ved FT 1860: 38 beboede huse
Ved FT 1870: 41 beboede huse
Ved FT 1880: 45 beboede huse
Ved FT 1890: 48 beboede huse
Ved FT 1901 er der kommet endnu 7 huse til i ejerlavet - alle i landsbyen:
1. Matr.nr. 2d: Lund Gade 35, "Friskolen" på "Søgård"s jord
2. Matr.nr. 3c: Lund Gade 25, "Niels Olsens Hus"
3. Matr.nr. 4c: Højstrupvej 26, "Den første Brugsforening"
4. Matr.nr. 4d: Højstrupvej 24, "Svend og Rosa"
5. Matr.nr. 5b: Lund Gade 8
6. Matr.nr. 5c: Lund Gade 6, "Ingers Minde"
7. Matr.nr. 8b: Lundeledsvej 2, "Æggelederhuset"
(på kortet nedenfor er disse ejendomme skrevet og markeret med mørkegrønt).
Samtidig er 1 hus ubeboet i landsbyen:
Matr.nr. 34: Lund Gade 50, "Ellemosegård"s tidligere inderstehus
I 1901 var der 5 gårde og 26 huse (1 ubeboet) i landsbyen samt 11 gårde og 13 huse på Lund Mark - i alt 54 beboede huse.