"Huset blev opført i mellemkrigsårene af Peter Frederik (se nr. 44), Ottos far. Forhistorien er ifølge pålidelig kilde (Mester), at Ejner Søgaard havde lånt penge af Peter Frederik, som så til gengæld mente, at Ejner godt kunne stille en stump jord til rådighed til huset, som Peter Frederik skulle bruge som værksted og opholdsrum. Der blev indgået en lejeaftale med en årlig leje på 4 kg ål. En ordning som fortsatte helt til Ottos død i 1980, hvorefter det blev til en årlig flaske brændevin.

Der boede i perioder i 40’erne en mand og kone ”inde fra landet”, som lejede huset i ferier som sommerhus eller på mere permanent basis. Frederik og Maren hed de. De havde en hund og en båd, der begge havde noget usædvanlige navne, som ingen i Lund tilsyneladende kan huske i dag. Under krigen boede der også folk fra politiet, inden de blev taget af tyskerne. Så blev huset overtaget af tyskerne (se nr. 1), som brugte det som ”vagtstue”.

I 50’erne var Ottos Røde Hus et samlingssted for byens yngre folk om aftenen, (se bl.a. omtale ved nr. 33). Nogle gange var der levende musik med bl.a. Kurt Frederiksen på savklinge.

Andre gange gjaldede en radio fra et af de åbenstående vinduer med musik til de dansende på grønsværen udenfor. Parallelt med dansen var der ofte badning i havnen i aftenskumringen med udspring fra de tre pæle ved havneindsejlingen. Det var ved en sådan lejlighed, at Carl fra Den gl. Skole tabte badebukserne ved et udspring og måtte foretage flere dykninger (hvorved den blege bagdel oplystes af månen). Det var også sådan en aften, at der var konkurrence om hvem der kunne foretage det bredeste skræv mellem rælingerne på to både, som så langsomt blev trukket fra hinanden. Jens Lyn (se nr. 29) var også ved den lejlighed stærkt indstillet på at vinde. Bådene kom længere og længere fra hinanden, indtil afstanden blev så stor, at Jens Lyn ikke kunne hoppe hverken til den ene eller anden side. Resolut blev begge både surret og hele forsamlingen på molen tog så til bal på Rødvig Kro og efterlod Jens stående i stort skræv. Han gav ikke op med det samme. Klageråb om hjælp hjalp ikke. Der var ingen nåde og til sidst måtte han give op og lade sig falde i vandet.

I mange år var Det røde Hus samlingssted for ”Brolauget” omkring den lille lystbådebro, som vist nok engang i 60’erne blev påbegyndt af Mester, som helt uautoriseret på egen hånd satte en meget spinkel, lille bro op til sin båd. I de følgende år blev den længere og længere i takt med at flere sluttede sig til. Det blev så til den meget fine og effektive op- og nedtagelige bro, der er i dag, og som under vinteren stables bag huset, hvor også laugets både overvintrer.

Da Line så døde i 1995 blev der (med flere års foregående forberedelse) indledt en række vanskelige sonderinger og forhandlinger, som endte lykkeligt med, at lystbådeforeningen (”Brolauget”) købte huset for 5.000 kr. + udgifterne til landmåler."