Ejerlavet Lund By
Matr.nr. 5g og 5m "Lund Brugsforening"
Adresse: Lund Gade 2, 4673 Rødvig, Stevns
Den 17-05-1906 blev matr.nr. 5g udskilt fra 5a ”Bækkelund”, og d. 16-04-1907 fik Lund Brugsforening tinglyst skøde på grunden, hvorpå man byggede udsalgsstedet med bolig til uddeleren.
Den 24-04-1944 blev nabogrunden matr.nr. 5m udskilt fra 5a og
d. 14-08-1944 tinglyst til Lund Brugsforening.
Den første uddeler i den nybyggede brugsforening var Niels Hansen Andersen (*25-10-1878; † ). Han var født i St. Torøje af husmand Jens Andersen og Ane Marie Nielsen. Da han blev gift d. 26-10-1906 i Smerup Kirke (se Spjellerup kirkebog) var han skomager. Hans kone var Pauline Hansine Jensen (*30-05-1881; † ) der var datter af gårdmand i Spjellerup Niels Jensen og hustru Ane Marie Poulsen. Mens de var i Lund fik de 2 sønner.
Hans Henning Andersen (*24-03-1907; †) og Svend Aage Andersen (*09-09-1908; †).
1890 - 1906 | Hans Frederiksen, se 4c |
1906 - 1910(?) | Niels Hansen Andersen |
1910 - 1946(?) | Peder Magnus Nielsen |
1946 - 1974 | Arnold Edvard Falk |
Den næste uddeler var Peder Magnus Nielsen (*23-11-1883; †22-06-1946) - kaldet Peder-Brugs. Han blev født i Roholte Sogn af indsidder Rasmus Nielsen og hustru Karen Marie Hansen i Mosebølle. Da han blev gift i Roholte Kirke d. 07-08-1904 var hans far brugsuddeler i Roholte. Han blev gift med Johanne Marie Nielsen (*07-09-1884; † ) - kaldet Marie-Brugs. Hun var født på Fed i Roholte Sogn af husmand Peder Nielsen og hustru Hanne Jensen. Ved FT 1911 bor de i Brugsen i Lund. Deres første søn fødes i Faxe Ladeplads. Ved dåben af ham er Peder Nielsens stilling angivet som ”roer”.
Ved Peder-Brugs’ død i 1946 står der i kirkebogen at han var forhenværende uddeler bosat i ”Lillebo”.
Aksel Rasmus Nielsen *14-02-1910 † |
Født i Faxe Ladeplads, Roholte Sogn Tjente på "Ellemosegård" ved FT 1930 Var medhjælp i brugsen ved FT 1940. |
Erling Nielsen *04-08-1918 † |
Ved FT 1940 mælkekusk på "Ellemosegård" |
Ved folketællingerne fra 1911 til 1940 var der ud over Marie og Peder Brugs og deres børn følgende personer bosat i brugsen:
FT 1911: husassistent Hansine Petra Nielsen *12-11-1886 i Roholte.
FT 1916: ingen
FT 1921: husassistent Ingrid Hansen *15-12-1902 i Ll. Heddinge
FT 1925: husassistent Gudrun Elisabeth Marie Nielsen *30-01-1906 i Vindbyholt, Roholte Sogn. Senere gift og bosat på "Haugård".
FT 1930: medhjælp Aksel Rasmus Nielsen (Marie og Peders ældste søn)
medhjælp Boline Kristine Larsen (*18-07-1902; †), der var født i Karlslunde Sogn, Roskilde Amt.
Karen Marie Hansen (*16-06-1880, Havnelev; †), Peder Brugs' mor,
FT 1940: medhjælp Boline Kristine Larsen (*18-07-1902; †), der var født i Karlslunde Sogn, Roskilde Amt. Se mere om Line nedenfor.
Foto udlånt af Stevns Lokalhistoriske Arkiv
Bestyrelsen og uddelerfamilien samt medhjælp (sandsynligvis i midten af 1930’erne):
Fra venstre: gårdejer Hans Peder Jonassen, ”Bækkelund”, handelsmand Kristian Værum Sørensen (matr.nr. 5d), smedemester Jens Peter Jørgensen (matr.nr. 24a), gårdejer Kresten Hansen Nielsen, ”Lindersgård”, Marie-Brugs, Peder-Brugs, deres søn Erling, medhjælp Boline Kristine Larsen (*18-07-1902), senere gift Frederiksen (se matr.nr. 3f), gårdejer Niels Juul Nielsen, ”Ellemosegård” (bror til Kresten Hansen Nielsen).
Da verandaen foran indgangen til Brugsen ikke længere skulle bruges der (en gang i 1950'erne - i hvert fald før 1953 i følge foto nedenfor), købte skomagermester Erik Hansen den og stillede den op foran sin indgang, matr.nr. 32.
Som det fremgår af fotoet flyttede man ved den lejlighed indgangen to fag mod syd.
Arnold Edvard Falk (*20-02-1917; †12-07-1974) var ved sit bryllup d. 05-05-1946 kommis i Frøslev Brugsforening. Han blev gift med Betty Kristine Nielsen (*12-05-1923; †08-01-2015 ). Kort efter brylluppet blev de uddelerpar i Lund Brugsforening.
Falk (som han blev kaldt i daglig tale) var født på Avernakø i Det sydfynske Øhav af husmand (ved brylluppet ”mælkeriejer”) Pauli Mortensen Falk og hustru Johanne Dorthea Rasmussen. Betty var født i Lejerstofte af parcellist Niels Søren Nielsen og hustru Severine Nielsine Sørensen. Ved brylluppet tjente hun på ”Kaplevgård” i Frøslev.
Bettys mor, Severine, boede som enke i "Landro".
Der var i perioder forskellige medhjælpere i brugsen.
Frederik Poulsen12 (*20-12-1930; †) var i lære fra november 1946 til november 1950. Han fortæller (marts 2015):
"Mit navn er Frederik Poulsen og jeg var lærling i Lund brugsforening fra 1. november 1946 til 1. november 1950 og har mange gode minder om de fire år i Lund.
Alle kom jo i brugsen så derfor lærte man alle at kende.
Og jeg husker godt din mor Ella Madsen og din mormor Karen Marie Nielsen og dig som en lille purk.
Jeg kom fra Boestofte, gik i Frøslev skole og blev konfirmeret i Lyderslev kirke sammen med Boye fra Toftegård og Margit fra Standgård.
Det har været en stor oplevelse at komme igennem alle ejendommene, og det er som jeg husker det. Blot mangler der lidt vedr. Stormly. Mens jeg var i Lund boede der et ældre ægtepar Kirstine og Jens Larsen. De havde haft et lille landbrug ovre i Boestofte.. Så de må jo have været lejere hos Asta Lindersgård ???
Om sommeren dansede vi i Ottos røde hus til tonerne af Oves harmonika. Ove var røgter på Søgård.
Om vinteren spillede vi kort hos Jens Viggo eller Aksel Nielsen. Det var Jens Viggo, Poul Ørum, Børge Olsen og mig.
En vinter gik jeg på aftenskole hos Betty Elkjær sammen med blandt andre Tage Værum og Kirsten Søgård. Tage og jeg var jævnaldrende. Og jeg kunne blive ved,men det vil nok føre for vidt.
Jeg blev gift med Inge, datter af Elna og Marinus Jensen Pax.
Elna fik jo en stilling som kogerske i Karsemoselejren (ved Frederiksværk) først for Arbejdsteknisk ungdomsskole, derefter Civilforsvaret og til sidst militærnægterne som brændte lejren ned.
De sidste 30 år af mit arbejdsliv var jeg ansat i Frederiksværk kommunes administration, de sidste 18 år som kontorleder i teknisk forvaltning.
Jeg har desværre mistet Inge sidste sommer efter 60 års ægteskab".
"Elna Jensen flyttede til Karsemose i efteråret 1950 og kom ikke senere til at bo i Lund . Irene (Elna og Marinus' yngste datter) var rigtig nok som 14-15-årig i Lund en kortere tid som pige på Søgård og senere hos Erna og Uffe Østergård (på Lyderslev Mark). Jeg vil prøve om jeg kan finde et billede af Elna, ellers er det jo småt med billeder fra den tid jeg var i Lund.
Jeg kan fortælle dig at jeg engang brugte min sommerferie til at hjælpe Laura Nielsen og Poul med at bjærge høsten i hus. Det gav jo en skilling der var hårdt tiltrængt med en lærlingeløn. Jeg vil give dig ret i at Aksel og Ingeborg var utrolig gæstfrie."
I 1951 var Niels Henning Pedersen kommis i Lund Brugs. Han omkom ved en drukneulykke sammen med Leif Boutrup Kristensen d. 30-09-1951 (se matr.nr. 8b).
Randi Falk *13-05-1947 † |
|
Pauli Falk *08-09-1951 † |
Da Falk døde i 1974 lukkede brugsen og bygningen blev solgt.
Den blev købt af fisker Otto Frederiksen (*31-10-1908; †1986) og hans kone Boline Kristine Larsen (*18-07-1902; † ) der havde været ekspeditrice hos den tidligere uddeler før sit ægteskab med Otto. Line er ekspeditrice i Lund Brugsforening både ved FT 1930 og 1940.
De fik tinglyst skøde d. 24-02-1975. Tidligere boede de i matr.nr. 3f.
Otto og Line havde ingen børn.
Efter Ottos død boede Line alene i huset i nogle år.
Den 30-01-1992 fik Pia Maj Poulsen (*07-05-1959; † ) og Lars Niels Leth Yding (*17-06-1960; † ) tinglyst skøde i lige sameje. Den 23-04-1999 blev der tinglyst bodelingsoverenskomst, hvorefter Lars Yding er eneejer.
Chr. Nissen2 skriver:
"Lund Brugs lå først på Rødvighjørnet (se nr. 30). Omkring 1. verdenskrig byggede man så den nye brugs. Bestyrerparret var Peter og Marie Brugs. Da Peter døde og Falk blev bestyrer, flyttede Marie ned i Lillebo (se også nr. 18). På billedet fra 70’erne kan man endnu se cementtrappen ved indgangen til forretningen, der hvor vindfanget (som blev flyttet ned til Mesters hus (nr. 4) oprindelig stod.
Brugsen var et centrum for byens liv. Her kom alle og handlede og for at få en snak og udveksle nyheder om byens liv. Et højdepunkt var den årlige brugsskovtur, hvor alle medlemmerne/kunderne drog af sted i hestevogn.
Falk stod bag disken i brun kittel. Man kom med sin lille sorte brugsbog, hvor indkøbssedlen var skrevet ind hjemme fra, og hvor Falk skrev priser ind. I Den gamle Skole gemmes endnu nogle af disse brugsbøger, som giver et sjovt billede af datidens forbrugsmønster og priser.
I 60’erne begyndte folk at køre til Lyderslev og Rødvig for at handle. De ville gerne bevare brugsen på generalforsamlingerne, men købte altså ind de andre steder. Så brugsen i Lund kunne ikke klare sig og måtte lukke som det skete så mange andre steder.
Da Falk døde besluttede man at lukke. Og så købte Otto og Line hele bygningen og flyttede herop fra deres hus nede i byen (se nr. 44). Line havde jo været brugspige der oppe ind til hun blev gift med Otto. De boede inde i lejligheden og Otto sad ude i det tidligere forretningslokale og bødede garn.
Da Otto døde i 1986, boede Line der et stykke tid og så blev huset solgt til Lars Yding, som har huset i dag."
Hvis man sammenligner billedet, der viser brugsen med bestyrelsen foran, med billederne taget i 1970'er, hvor man endnu kan se cementtrappen foran indgangen til forretningen, kan man se, at vindfanget ikke kan have stået på denne trappe. Vindfaget er betydeligt bredere og dybere end trappen.
Det ser mere ud, som om vindfanget har stået foran det der senere blev uddelerens private indgang, og som oprindeligt har været en fælles indgang til privaten og forretningen.
Sandsynligvis har man flyttet forretningsindgangen hen midt i butikken, samtidig med at man har bygget frontkvisten. Derved fik uddeleren sin egen indgang (og måske soveværelse på 1. sal).
I min barndom i 40'erne og 50'erne og senere gjalt en skrappere lukkelov end i dag. Det var iogforsig ikke noget problem, men det hændte at man havde glemt at købe et par ting i åbningstiden eller at der kom uventede gæster, så måtte man prøve at "gå bag om og ind".
Jeg er nogle gange blevet sendt i brugsen efter lukketid. Så bankede man på Falcks dør og spurgte forsigtigt om man kunne få et pund kaffe eller hvad man nu manglede.
Det var bestemt ikke velset hos uddeleren, men både Falck og Betty var flinke og efterkom ønsket. Og det må også have været ret irriterende.
Gå til toppen af denne side