Ejerlavet Lund By

Hans Hansens familie
9a Ellemosegård

Hans Hansen (*ca. 1755; †06-05-1821) var ved FT 1787 fæster på ”Ellemosegård” og gift med Karen Pedersdatter (*ca. 1755; †29-07-1788), hans kusine. Ved FT 1787 var de begge 31 år.

Hans Hansen var søn af gårdfæster Hans Jensen på "Møllehøjgård".

I KB Lyderslev 1764-1801 er Hans Hansen ved datteren Karens begravelse i august 1792 (hun var 3/4 år og død af børnekopper) omtalt som ”gl.” Hans Hansen - lige som i FT 1787. Han har skullet adskilles fra ”unge” Hans Hansen der sad som fæster på ”Bækkelund” og faktisk var 5 - 6 år ældre, men altså ”yngre i gårde”.

Karen Pedersdatter og Hans Hansen blev gift d. 11-12-1778 i Lyderslev Kirke.
Karen var datter af gårdmand Peder Jensen - hvor han var gårdmand skrives ikke, men det har sandsynligvis været på "Ellemosegård", fordi Hans Hansen fik fæstebrev d. 02-10-1778 efter en Peder Jensen.
Hans Hansen var - i følge kirkebogen -  gårdmand i Lund ved deres bryllup.


 

Karen og Hans Hansens børn:
Mette Hansdatter
*18-07-1779
Ved FT 1801 er Mette tjenestepige på ”Spangsbæk”
Ane Hansdatter
*08-10-1780
Ikke nævnt i FT 1801
Jens Hansen
*13-10-1782
kke nævnt i FT 1801
Peder Hansen
*20-06-1784
†27-06-1784
 
Anne Hansdatter
*31-07-1785
Nævnt i FT 1801 ”16 år, datter af første ægteskab”
Hans Hansen
*24-06-1787
Ikke nævnt i FT 1801

 

Karen Pedersdatter døde som 32-årig d. 29-07-1788.

Hans Hansen giftede sig d. 19-12-1788 med Maren Andersdatter, der var i tjeneste hos gårdmand Rasmus Davidsen på ”Toftegård”. Ved FT 1787 tjente Maren Andersdatter på ”Spangsbæk”.
Præsten skriver i forbindelse med brylluppet : ”hendes fader Anders Madsen var gårdmand i Lund, men begge hendes forældre er døde.” Anders Madsen var (sandsynligvis) gårdmand på  ”Strandgård”.


 

Maren og Hans Hansens børn:
Anne Catrine Hansdatter
*18-09-1789
†03-05-1844
Nævnt i FT 1801
Gift i 1809 med enkemand og indsidder Christen Hansen i Ll. Spjellerup. Senere gift med Søren Hansen og bosat i matr.nr. 25b.
Karen Hansdatter
*1791
†05-08-1792
Karen døde af børnekopper 3/4 år gammel
Birthe Hansdatter
*13-05-1793
Nævnt i FT 1801
Gift d. 12-02-1820 med Hans Nielsen fra Spjellerup, mens de begge tjente på Højstrup.
Deres søn, Niels Hansen *03-07-1820, boede ved FT 1834 sammen med sin mormor Maren på matr.nr. 34.
Udøbt søn
*nov. 1796
†nov. 1796
Død dagen efter fødslen
Anders Hansen
*16-12-1800
Nævnt i FT 1801

 

Ved datteren Birthe Hansdatters dåb i 1793 omtales Hans Hansen som ”indsidder, forhenværende gårdmand”. Ved FT 1801 er han indsidder på ”Ellemosegård”, og gården har fået en ny fæster:  Peder Jensen. Han fik fæstebrev d. 05-11-1795, men må have fungeret som gårdmand fra i hvert fald 1793.

”Gl.” Hans Hansen døde d. 06-05-1821, 70 år gammel, nøjagtig 3 år efter hans navnebror ”unge” Hans Hansen fra ”Bækkelund” døde, også som indsidder på den gård han havde fæstet i en periode.

Maren Andersdatter forblev indsidder på ”Ellemosegård” - i hvert fald til FT 1834, hvor hun var enke og 69 år. Hun boede da sammen med Niels Hansen, 15 år "plejebarn i søns sted". Ved FT 1840 boede hun på Havnelev Hospital, hvor hun døde d. 14-02-1848 og blev begravet på Havnelev Kirkegård.

Ved FT 1787 havde "Ellemosegård"

2 inderst-familier:
Peder Jensen, 71 år, inderste (sandsynligvis gårdens tidligere fæster)
Mette Jensdatter, 70 år, hans kone
                            og
Kirsten Andersdatter, 26 år, inderste og krøbling
2 tjenestefolk:
Hans Nielsen, 20 år
Kirstine Jensdatter, 19 år
              Ingen af ovenstående forekommer senere i Lund
 

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk