Ejerlavet Lund By

Lars Hansen Madsens familie
4h Møllehøjgård

Lars Hansen Madsen (*12-09-1868; †22-10-1938, Hylleholt) var ældste søn af Hans Madsen på ”Møllehøjgård”.

Han overtog gården i slutningen af 1890’erne - sandsynligvis i 1897, idet faren i det år blev enkemand. Samtidig var faren ved Lars' bryllup i 1898 aftægtsmand.

Lars Hansen Madsen giftede sig d. 20-10-1898 med Kristine Amalie Jensen (*10-03-1872; †?) i Vor Frue Kirke i København - samme sted som hans far Hans Madsen blev gift anden gang.
Kristines forældre var gårdmand Jens Jensen og hustru Marie Sofie Jensen af Frøslev.
 

 

Kristine Amalie og Lars Hansen Madsens børn:
Margot Maria Hansen Madsen
*06-08-1899
 
Viggo Dahl Hansen Madsen
*16-09-1900
Mejerist/mælkehandler i Hylleholt28 
Magnus Dahl Hansen Madsen
*03-01-1905
 

 


Lars Hansen Madsen synes at være den sidste ejer af ”Møllehøjgård”, mens man endnu kan kalde den en gård.

"Asmuslund" (4a, Ærtebjergvej 29) sælges fra i 1906 og "Nordlund" (4m, Lund Gade 1) i 1908. Derefter er der ikke ret meget landbrugsjord tilbage.

Se den samlede oversigt over frasalget af matrikler på "Møllehøjgård"s startside.

Lars Hansen Madsen solgte i følge skøde af 16-12-1907 (tinglæst d. 28-01-1908) ejendommen til Jens Peter Rasmussen.

Lars Hansen Madsen og familien flyttede til Kongsted og senere til Hylleholt, hvor han var mælkehandler28 
 


Ved FT 1901 havde "Møllehøjgård"

1 aftægtsmand:
Hans Madsen, gårdens tidligere ejer
1 logerende:
Anna Margrethe Jensen *09-07-1886 (husmors søster)
2 tjenestefolk:
Carl Gustav Andersen *15-05-1881 i Spjellerup (se mere under 22c)
Anton Alfred Andersen *17-10-1882 i Faxe Sogn (ses ikke senere i Lund)

Gå til toppen af siden

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk