Ejerlavet Lund By

Gårde

Ved den første folketælling i 1787 var der 15 gårde i Ejerlavet Lund By. Den gang havde gårdene ikke navne, men blev benævnt efter fæsterens navn.

Nedenfor er de 15 gårde oplistet med nutidens matrikelnummer og navn.

Hele Ejerlavet Lund By tilhørte i begyndelsen af 1800-tallet Vemmetofte Kloster.

Udsnittet af matrikelkortet fra 1809 nedenfor viser landsbyen med placering af gårde og huse før udflytningen i 1861 - 62.
Hver gård har et nummer fra 1 til 15 - begyndende med den sydvestligste gård (”Ellemosegård”) og sluttende med den sydøstligste (”Ravnshøj”). Disse numre svarer ikke til de senere (i 1844) tildelte i forbindelse med den nye matrikel.
Før udflytningen havde gårdene ikke navne. Man benævnte dem efter fæsterens navn
Efter udflytningen fik flere af gårdene navne efter den mark, de - i hovedtrækket -  blev flyttet ud på.

Se en oversigt over gårdmændene i Lund på dette regneark.

 

 

 

Af grundplanen til højre kan man fornemme den trange plads i stuehuset på en gennemsnitlig gård i landsbyen. Udflytningen gav mulighed for fornyelse i boligindretningen - måske ikke altid omkring køkkenregionerne, hvilket man fornemmer i Kristen Hansen Nielsens erindringer fra "Lindersgård", hvor han fortæller at han og konen ved overtagelsen i 1888 fjernede den åbne skorsten og satte køkken ind med komfur, men måske mere i form af generelt større stuehuse med flere rum.

 

Efter udskiftningen og udflytningen forblev alle 15 gårdmænd fæstere under Vemmetofte Kloster. Men hele øvelsen med omlægning af driften fra fællesdrift til indivduel drift havde også til formål at selvstændiggøre bønderne, og ret hurtigt blev de første gårdmænd i Ejerlavet Lund By selvejere eller arvefæstebønder, som det hed når de fik arvefæsteskøde på gården.

Udlånt af Lokalhistorisk Arkiv, St. Heddnge

Til venstre ses rækkefølgen i erhvervelse af arvefæsteskøde på de enkelte gårde.

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk