Generelt om Lund

Ejerlavet Lund By er en del af Lyderslev Sogn.

På matrikelkortet over Lyderslev Sogn fra 1881 kan man se Ejerlavet Lund Bys nøjagtige placering inden for Lyderslev Sogn (Klik på kortet og se det i større format.)

Lyderslev Sogn består foruden af Ejerlavet Lund By af
Ejerlavet Mariehøj Hovedgård i Nord
Ejerlavet Lyderslev By syd herfor
Ejerlavet Gevnø By øst for Lyderslev By
Ejerlavet Højstrup Hovedgård øst for Lund By

Mod vest grænser Lund By op til Ll. Torøje. Der er ingen naturlig grænse, men kun den som matriklerne udgør.
Mod nord grænser Lund By op til Lyderslev By. Også her er matriklerne grænse, dog tillige med Grønnevej.
Mod øst grænser Lund By op til Højstrup Hovedgård og grænsen udgøres af Spangsbækken et langt stykke af vejen.
Mod syd er grænsen kystlinjen mod Faxe Bugt.

Af matrikelkortet fra 1804 fremgår det også at den jord der hører til Lund By er delt op i 12 regulære stykker; 6 vest for vejen til Lyderslev og 6 øst for vejen. Vejen til Lyderslev og vejen til Højstrup løber stort set hvor den løber i dag (dog med den lille undtagelse at vejen til Lyderslev, løber syd om Ærtebjerghuset), mens vejen til Ll. Torøje udspringer midt på bygaden nord for ”Højgård” og følger ”Strædet” videre ud over marken mod vest.

Ud over de 12 regulære marker er der 2 knap så regulære i det sydøstligste hjørne: Boghvedevænget og Hestehaven, begge med tilføjelsen ”Hovedgårds taxt”. Boghvedevænget bliver senere til matr.nr. 1b og sælges til ”Lindersgård”, mens Hestehaven får matr.nr. 1a og fortsat tilhører Højstrup og dermed Vemmetofte. Arealet er fredskov.

Af udsnittet til højre af det ældste matrikelkort over Lund fremgår det, at ejerlavet havde 15 gårde og nogle huse i 1804.

Man ser også at der til hver gård hørte et større eller mindre stykke jord inden for bygrænsen - et sådant jordstykke kaldes ”toften”.

Hver gård har et nummer fra 1 til 15 - begyndende med den sydvestligste gård (”Ellemosegård”) og sluttende med den sydøstligste (”Ravnshøj”). Disse numre svarer ikke til de senere (i 1844) tildelte i forbindelse med den nye matrikel.

De 6 husmandssteder i landsbyen med en mindre andel af fællesjorden fik hver et bogstav:

a = "Lundehuset"
b = "Smedjen"
c = "Lillebo"
d = "Maren Sypiges Hus"
e = "Kaptajnens Hus"
f = "Hagbards Hus"

Tre huse fik et selvstændigt matrikelbogstav:

X = "Kvasen" og "Højbo"
y = "Villaens forløber"
h = "Skolen"

De øvrige småhuse fik ingen særskilt matrikulering i 1804; måske et udtryk for at de hørte uadskilleligt sammen med en gård.

Udenfor landsbyen lå i 1804 kun 2 huse med hver et mindre jordstykke:

Ved Torøje-vejen lå et husvænge = "Lundeledhus"
Ved Lyderslev-vejen lå et husvænge = "Ærtebjerghus"

På vejen til Højstrup lå endnu et husvænge ("Kunten"), og selvom dette hus lå på Ejerlavet Højstrup Hovedgårds jord, regnedes det nok ofte med til Lund.

De 15 gårde, de 2 husvænger ude på Lund Mark og de 6 husmandssteder i landsbyen (a - f) disponerede over al fællesjorden i Ejerlavet Lund By. Ejeren var Vemmetofte Kloster, der i fæstebreve nedfældede betingelserne for brugerne (= fæsterne) af gårde/huse og jord.
De 3 selvstændige huse (X, y og skolen) var også ejet af Vemmetofte Kloster. Der hørte ingen jord til, men nok en lille have (som der står i fundatsen til skolen). I skolen ansatte og aflønnede Klostret en skoleholder.

"Søvang" matr.nr. 31(a) ses for første gang i FT 1834. På kortet ovenfor er huset ikke tegnet ind, men jordstykket ses vest for "Kvasen" der er markeret med X. Jorden er indtegnet som en mose.

I 1844 lavede man en ny opmåling (matrikel) der skulle være grundlaget for den udskiftning og udflytning som alle andre landsbyer i Danmark var i gang med eller for længst havde gennemført. Der skulle imidlertid gå endnu 17 år før reformen blev gennemført i Lund.

Først ved FT 1855 ses "Banke Smedjen" matr.nr. 31b beboet.

Matrikelkortet ovenover fra 1858 viser med røde streger, hvorledes jorden ved udskiftningen blev delt mellem de 15 gårde og 8 husmænd med jord.

Udskiftningen skete dog i praksis først i 1861, da Lund som den sidste landsby i Danmark blev udskiftet.

De enkelte jordstykker fik et (matrikel)nummer.

Nr. 1a blev tildelt det østligste jordstykke med "Hestehaven".
Nr. 1b blev tildelt til det tidligere "boghvedevænge"

Nr. 2 - 16 blev tildelt de 15 gårde.

Nr. 17 = skolen - tillagt et stykke jord større end husmændenes

Nr. 18 = "Lundeledhus"

Nr. 19 = "Ærtebjerghus"

Nr. 20 = "Lundehuset" (tidligere "a")

Nr. 21 = "Lillebo" (tidligere "c")

Nr. 22 = "Maren Sypiges Hus" (tidligere "d")

Nr. 23 = "Hagbards Hus" (tidligere "f")

Nr. 24 = "Smedjen" (tidligere "b")

Nr. 25 = "Kaptajnens Hus" (tidligere "e")

Nr. 20 - 25 fik hver et stykke jord vest for "Lindersgård"s marker.

Nr. 26 = jordstykke syd for skolen.

Nr. 27 = stranden vest for åen

Nr. 28 = "Bækkelund"s inderste-hus

Nr. 29 = "Møllehøjgård"s inderste-hus

Nr. 30 = "Toftegård"s inderste-hus ("Kvasen" og "Højbo")

Nr. 31 = ? ("Søvang" og "Banke Smeden")

Nr. 32 = "Strandgård"s inderste-hus

Nr. 33 = "Søgård"s inderste-hus "Stormflodshuset" (blev efter udflytningen flyttet op i "Søgård"s nordvestligste hjørne)

Nr. 34 = "Ellemosegård"s inderste-hus

Nr. 35 = "Lund Gade" og 35b

Efter 1844 - især efter 1861 - blev en del matrikelnumre delt i to eller flere og tillagt bogstaver for at kunne skelne dem fra hinanden.

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk