Kristen Nielsen1 fra "Espemosegård" fortæller i sin "Slægtsbog" (s. 5) fra 1970:
"Rasmus Jensen, gmd., Søgaard i Lund, f. 1748, han blev enkemand, var siden gift med sin broder Niels' datter Johanne i fire år. De havde ingen børn sammen. Han døde på Søgaard d. 28. april 1819."
Se, det var noget af en historie, hvis den var sand: Præsten skulle have tilladt ægteskab mellem en gift onkel og hans niece.
Kristen skriver godt nok at Rasmus Jensen blev enkemand, men den værdighed opnåede han aldrig. Hans kone døde næsten 17 år senere end han.
Frederik d. II forbød i Ægteskabsordinansen af 1582 ægteskab mellem beslægtede nærmere end tredje grad efter kanonisk beregningsmåde7
1. grad: søskende
2. grad: fætre og kusiner
3. grad: fætrenes og kusinernes børn
Danske Lov 1662 siger:
9.
Personer, som for Slegts, eller Svogerskabs, Skyld ikke maa samlis i Egteskab:
1. Forældre og deris Børn, saa og de, som ere i Forældris Stæd, og de, som ere
i Børns Stæd, maa hverken nær, eller fiern, samlis i Egteskab. Forældre ere Fader og
Moder: Børn ere Søn og Daatter: I Forældris Stæd ere alle Oldefædre, og Forældris og
Oldefædris Sødskinde, fra Olding til Olding, i hvor vit de sig opstrekke kunde: I Børns
Stæd ere Børnebørn og deris Børn ned ad, i hvor vit de sig nedstrekke kunde.
2. Brødre og Søstre maa ej komme sammen i Egteskab, enten de ere Fuld- eller Half-Sødskinde;
Broder maa ej heller tage til Egte Søsters, eller Broders, Daatter, ej heller nogen af dem, som af Søsters, eller Broders, Børn avlis, i hvor
vit de sig nedstrekke kunde; Ej heller maa Søster til Egte bekomme sin Broders, eller
Søsters Søn, ej. heller nogen, som avlis af dem, i hvor vit de sig kunde nedstrekke.
Reglerne blev mildnet i slutningen af 1700-tallet, og i 1800 indførtes de nuværende regler om, at man ikke må gifte sig med beslægtede i den direkte op- og nedstigende linje (bedsteforældre, forældre, børn) samt med søskende. Ægteskab mellem onkel og niece er - og var efter 1800 - altså tilladt.
