Ejerlavet Lund By
Matr.nr. 3d Store Karls Hus
Adresse: Lund Gade 27, 4673 Rødvig, Stevns
Matr.nr. 3d blev udskilt fra 3a ”Toftegård” d. 16-08-1902.
Dato ejerskifte |
Ejer |
FT |
Beboere |
1902 |
Sofie og Niels Frederiksen |
|
|
|
1906 |
Sofie og Niels Frederiksen, Karl og Margrethe |
|
|
1911 |
Sofie og Niels Frederiksen, Karl, Margrethe og Ejnar |
|
|
1916 |
Sofie og Niels Frederiksen, Karl, Margrethe og Ejnar |
|
|
1921 |
Sofie og Niels Frederiksen, Ejnar |
|
|
1925 |
Sofie og Niels Frederiksen, Karl |
|
|
1930 |
||
|
1940 |
||
1945 |
Sofie Frederiksen |
|
Sofie og sønnen Karl |
1963 |
Karl, Margrethe og Ejnar |
|
|
1964 |
Margot og Erik Jensen |
|
Margot og Erik Jensen, Tom og Tina |
2015 |
Tom Ancher Jensen |
|
|
Huset på grunden blev bygget til Niels Frederiksen (*08-11-1870; †26-10-1945) og Anna Sofie Kure (*16-09-1879; †22-06-1963).
Niels Frederiksen var født og opvokset i Lund. Hans forældre boede i ”Stormflodshuset”, matr.nr. 33 (i 2013 en del af matr.nr. 3h) og hed Carl Frederiksen og Ane Margrethe Hansdatter.
Sofie var født i København af Hansine Frederikke Frederiksen og Christian Kure, der imidlertid ved Sofie og Niels’ bryllup d. 07-11-1902 i Havnelev Kirke var flyttet til Skørpinge Strand Huse.
Niels Frederiksen er ved FT 1890 (som 19-årig) tjenestekarl på ”Søgård”, men ved de senere folketællinger er hans erhverv ”fisker”. Han fiskede sammen med sine 2 brødre, Hans der boede i matr.nr. 2b, og Peter der boede i matr.nr. 3f.
Karl Kristian Frederiksen *17-02-1903 † |
Bosat i Lund på matr.nr. 3h Hans navn staves ofte med "C" - ved dåben er det stavet med "K". Se skolefoto fra 1916 |
Anna Margrethe Frederiksen *15-04-1905 † |
Konfirmeret i Lyderslev Kirke d. 13-04-1919. Gift i Lyderslev Kirke d. 07-11-1931 med gårdbestyrer i Vivede Hans Jørgen Pedersen *02-05-1905. Se skolefoto fra 1916 |
Ejnar Frederiksen *07-07-1908 †1973 |
Bosat i Lund på matr.nr. 4u Se skolefoto fra 1916 |
Karl Frederiksen boede sammen med forældrene i 3d. Også han blev fisker.
Efter Niels Frederiksens død i 1945 boede Karl sammen med sin mor.
Da Sofie Frederiksen døde i 1963 arvede de tre børn huset. Arvingerne solgte d. 27-02-1964 huset til den yngste brors datter og svigersøn, Margot Frederiksen (*17-04-1940; †2013) og Erik Anker Jensen (*03-12-1940; †2014).
Se hele slægten Frederiksen i Lund her.
Chr. Nissen2 skriver i "50 huse i Lund":
"Dette hus samt husene nr. 44 og nr. 46 blev bygget af tre brødre, som alle var fiskere og fiskede sammen: Peter Frederik(sen) (Ottos far), Niels Frederiksen (Store Carls far) og Hans Frederiksen (som ingen børn fik).
Store Carls hus blev altså bygget af hans forældre, Niels og Sofie Frederiksen. Carl boede i mange år alene sammen med sin mor, og flyttede så da han blev gift med Grethe til det nye hus (nr. 45) efter en kort overgang at have boet i huset over for smedjen (nr. 19).
Det var Sofie, som jo - engang da vi (Ulla og Jens) var oppe og se fjernsyn deroppe i begyndelsen af 60’erne - skulle hen og vende dugen., så man ikke kunne se der var kommet en plet på den. Da var børnene med - og vi skulle se din far (Erik Nissen) på fjernsynet. Og så lige pludselig så opdager hun, der var hul i dugen, som vendte ind imod fjernsynet. Og det var lige meget - hun havde dækket bord med kager og hele pibetøjet, så det var lige meget hvad Carl han sagde. “Du kan se”, sagde Sofie, “han kigger lige ud på os”. Om ikke vi måtte sidde der og holde kopper og alt muligt, mens Sofie hun fik vendt dugen. Ja, den blev sgu’ vendt om på..
Men sådan var det jo. Selv Peter Frederik, som også... ja det var ikke lige just det, men han var da ellers sådan meget fremsynet, han sagde så tit: Jeg kan altså ikke forstå, at når vi sidder og ser på det der, og der er bare en lille stikkontakt og sådan noget, og hvordan kan vi så få billeder helt langt derfra.
Men Sofie hun var så stensikker på.. Jens og Ulla husker også da der var bryllup nede i Belgien: ”Leopold eller hvad hed han. Så så vi jo genudsendelsen om aftenen...og så sagde Sofie: ”Kan I ikke se, hvor ser hun træt ud. Kan I ikke se..hvor er det også synd, hun skal igennem det hele igen. Folk ku’ da bare være blevet hjemme og se det første gang”. Og Carl han arbejdede med at få hende til at forstå det, men der slap ikke noget ind....”
Da Sofie var død og Carl flyttet til det nye hus, hjalp Carl og Grethe Margot (der jo var datter af Carls bror, Ejner, se nr. 33) og hendes mand Erik (smeden) med at købe huset, som de nu bor i. Margot og Erik har to børn, Tom og Tina. Tom er hos firmaet Knud Andreasen i Alslev og Tina bor sammen med Preben i Havnelev."
Tom Anker Jensen *16-09-1962 † |
|
Tina Jensen * † |
Ved skifteretsattest af 30-12-2015 ejer Tom Anker Jensen ejendommen.