Ejerlavet Lund By

Matr.nr. 4u

Adresse: Højstrupvej 20, 4673 Rødvig, Stevns

 

Den 07-04-1934 blev matr.nr. 4u udskilt fra parcel 4h.

Her byggede Else og Ejnar Frederiksen deres hjem.

 

Foto taget af Chr. Nissen2 i 1970'erne

Foto taget af Hanne Sophia Nissen2 i 2004

Ejnar Frederiksen (*07-07-1908; † 1973) var født i Lund af Sofie og Niels Frederiksen (se 3d og hele familien Frederiksen).

Den 19-01-1935 blev han gift i Ruds Vedby Kirke med Else Johanne Henriksen (*26-09-1907; †1990) født i Solbjerg Huse, Ruds Vedby Sogn, Holbæk Amt, af statshusmand Christian Henriksen og hustru Emilie Augusta født Nielsdatter.
Ved brylluppet var Ejnar fisker i Lund, og Else var husassistent i Solbjerg Huse.

Ejnar Frederiksen var oprindelig chauffør på Højstrup2. Senere etablerede han vognmandsforretning (måske efter 1940 hvor Harald Hansen i matr.nr. 3b flyttede til St. Elmue). Han havde en lastbil og en personbil (et rugbrød?). Den sidste var Lunds eneste taxa. Når vi f.eks. skulle på julehandel i St. Heddinge kunne man gå sammen med naboer der heller ikke havde bil, og få Ejnar til at køre. Når vi ikke skulle cykle til og fra toget i Rødvig, kørte Ejnar også.

Else og Ejnar Frederiksens børn:
Kurt Frederiksen
*20-02-1936
†20052

Var som ung medhjælp i farens vognmandsforretning.

Senere ansat i Stevns Kommune og bosat i Rødvig2.

Margot Frederiksen
*17-04-1940
†2013
Gift og bosat i Lund på matr.nr. 3d

Ejnar og Kurt gik på jagt. De havde bl.a. jagten på husmandsstedernes jorde omkring Espemosevej. Vi var nogle drenge der fandt det meget spændende, når de dukkede op med deres geværer og vandrede roerække efter roerække op og ned ad marken. Vi lavede trægeværer og gik på jagt efter roer der var gået i stok: først blev de - på afstand - ”skudt” og bagefter hugget omkuld.

I en periode havde Ejnar garage til lastbilen ved siden af forsamlingshusets udhus. Begge dele er i 2013 revet ned. Udhuset lå tættest på vejen, garagen derefter - bygget i træ. Han brugte også trægaragen der står på matr.nr. 3b, ved siden af smedjen.

Else kom på plejehjem nogle år efter Ejnars død i 1973.

Huset blev overtaget af Margots datter, Tine Anker Jensen (*  ; † ). Skøde tinglæst d. 18-05-1988.

Pr. 01-01-1993 solgte Tine huset til Bodil Wenzell Enemark (*08-03-19486; † ) og Niels Harritshøj (*12-11-19456; † ).

 

Mindesten for Else og Ejnar Frederiksen på Lyderslev Kirkegård
Fot 2015

Chr. Nissen2 skriver i ”50 huse i Lund” s. 33:

"Huset blev bygget til Ejner og Else Frederiksen. Ejner var bror til Carl Frederiksen (se nr. 43). Han var oprindeligt chauffør på Højstrup og drev i mange år en vognmandsforretning med en lastbil og Lunds eneste ”taxi”. Ejner var fast chauffør for familien Bramsen, når de skulle til og fra Lund.
De havde to børn, Kurt og Margot.

Kurt, som i mange år frem til sin død i 2005 boede ovre i Rødvig og havde været ansat ved kommunen, var et musikalsk midtpunkt i ”gamle dage”. Når der var dans i Ottos Røde hus (se nr. 49), spillede Kurt på savblad. Han sad i vindueskarmen med et dirrende savblad og et stort grin (nogle siger ”med et hensvømmende sentimentalt udtryk i ansigtet og med en vidunderlig og fortryllende indlevelse i musikken”). Når der var bal i det røde hus blev flere af byens børn sendt rundt for at råbe folk til dansen.

Da Ejner døde, flyttede Else på plejehjem ovre i Boestofte, og så overtog Margots datter, Tina huset. Margot bor i dag sammen med Erik i nr. 43.

I dag bor Niels Harshøj og Bodil i huset."

 

2017

2013

Gå til toppen af denne side

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk