Ejerlavet Lund By

Matr.nr. 5f og 5k "Lund Forsamlingshus"

Adresse: Lund Gade 4, 4673 Rødvig, Stevns

 

Den 12-08-1903 blev matr.nr. 5f udskilt fra matr.nr. 5a ”Bækkelund”.
Det var Jens Christoffersens enke, Anne Christoffersen, der solgte grunden til Aktieselskabet Lund Forsamlingshus, der var repræsenteret af lærer Anton Jensen, gdr. Hans Jensen, gdr. Jens Nielsen, gdr. Kristen Nielsen, gdr. Jens Larsen, gdr. Peder Pedersen og fisker Hans Peter Hansen.

Den 19-09-1928 blev 5k udskilt fra 5a.
Det var gdr. Hans Jonassen "Bækkelund", der solgte matriklen til Aktieselskabet Lund Forsamlingshus.

Den 22-05-1980 blev der tinglyst skøde på grund og bygning til Andelsforeningen Lund Forsamlingshus, der købte ejendommen af Aktieselskabet Lund Forsamlingshus for 1 kr.

 

Foto taget af Chr. Nissen2 i 1970'erne

Foto taget af Hanne Sophia Nissen2 i 2004

Forsamlingshuset og Brugsen1953
http://www.kb.dk/danmarksetfraluften26

Chr. Nissen2 skriver:

"Lund fik ved opførelsen af dette hus i 1903 sit eget forsamlingshus. 100 års jubilæet blev fejret i efteråret 2003.

Det første på egnen blev bygget på Gevnø mark ved Lyderslev i 1881og hed i folkemunde ”Ligkisten”. Det var her man ved en ”gudstjeneste” i 1885 foretog en barnedåb, der fik Kirkeministeriet i København til at true med ”ekskommunikation”, altså udsmidning af folkekirken. Men Stevnsboerne lod sig ikke true. De formastelige forlod selv folkekirken og dannede en frimenighed, der opførte sin egen kirke ude på Karlshøjs mark, hvor den ligger endnu.

I de hundrede år er der blevet afholdt høstballer, været gymnastik, foredrag og amatørteater. Erik B. og Inge Nissen læste ”Niels Ebbesen” under krigen. Lige efter befrielsen i 1945 husedes tyske flygtninge.

Efter en meget stille periode i 60’erne er der i de senere år kommet virkelig liv i huset. Det er sat i stand og bruges nu meget både til private fester og konfirmationer og faste arrangementer (Nytårsaften, forårsfest, høstfest osv.)."

Foto udlånt af Niels-Erik Thomsen11
På billedet der viser lunderne gøre sig klar til sommerudflugt til Bøgeskoven foran brugsen og forsamlingshuset, ser man dels gavl og tag af udhuset til forsamlingshuset hvor bl.a. lokummerne var og dels det buede tag på kvisten, der siden blev erstattet af et saddeltag.
På brugsen ser man verandaen som Mester købte og flyttede til sit hus (matr.nr. 6b).

Foto udlånt af Stevns Lokalhistoriske Arkiv

2013

2012
Her lå forsamlingshusets udhus med lokummer og kullager længst ude mod vejen (man aner cementgulvet længst til venstre).
Til højre herfor lå Ejnar Frederiksens garage bygget i træ.

2012
Køkkenindgangen. Den var oprindeligt i gavlen.

2017

Gå til toppen på denne side

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk