"Det blev bygget af Christian Strandgaard til Kaj i slutningen af 1950’erne, da han skulle giftes med Ellen. Kaj og Ellens ældste, Helle, blev født i Vito.

Da de fik flere børn mageskiftede de så med Møllerens enke, (Anna) Jonasen. Hun flyttede så herned og Kaj og Ellen derop. Og så har der boet temmelig mange efter hende.

Men dengang man byggede Vito lå det for tæt ved vandet i forhold til strandbyggelinien, ca. 5 meter. Så man gik sådan - hver gang man passerede et træ nede i Skolehaven - så gik man med målebåndet et par gange rundt om træet. Jens var med til at måle op. Nå, jo, men de fik det kun på dispensation, fordi den gamle skole lå der. Det sagde måleren, ham der byggede huset. Det var den samme mand. Og så lå der jo et hus nedenfor i forvejen, og så fik de lov at bygge dér - på grund af det. Ellers var der hønsegård over det hele. Det var et skur eller barak fra krigens tid, som de hentede nede i Faxe. Der var to værelser, og så et køkken i indgangen. Ulla fortæller at hun kom til byen første gang i 1946. Og en af de første aftenture, vi gik i sommeren der i 46, da vi var gift i marts, da skulle vi over og hilse på skomageren. Men da boede han i ”Mesters hus” (se nr. 4).

Men Kaj var den første, der boede i Vito. Der var Ludvig (Bramsen, medejer i Den gamle Skole) vist ikke særlig tilfreds med, for der var noget med, at Kaj havde skudt med luftbøsse efter Ludvig. Han havde vist ligget ovre på laden, ud gennem lugen derovre på Strandgård, og så havde han skudt på Ludvig, der stod og malede hoveddøren - skudt lige i bagen. Ja, ja, der ku’ ventes næsten alt muligt fra den kant. Og så var det ham, der blev genbo.

Ida husker, at Ludvig med et højt brøl sprang til side, da en kugle ramte dørkarmen lige ved siden af ham. Hun blev straks kommanderet ind i skolestuen, hvorefter Ludvig med truende gebærder løb over mod den formastelige for, som han sagde at ”banke den satans knægt”. Christian Strandgaard kom dog imellem og beroligede Ludvig med, at det skulle han nok tage sig af.

Men den, der har boet der længst dér i Vito, er Kong Hans. Inden han kom, var det to unge mennesker, Kaja og Henning, der havde det et lille stykke tid. Men så skulle de også have børn, og det er jo et lille hus. Så flyttede de til Store Heddinge. Og så kom der Roholf. Det var ham, der var uvenner med byens ungdom, når det var nytårsaften. Og så har der også været hende, der fodrede katte nede på stranden - Else hed hun.

Det var hende der solgte huset til Kong Hans. Han blev opkaldt efter sin båd som lå nede i havnen. Han flyttede så til Store Heddinge. Det var der da sådan set ingen, der vidste. Han levede jo et forhutlet liv til sidst. For hende Susanne, som han boede sammen med, hun flyttede til Store Heddinge med sin datter Charlotte, og da fik han vist lov til at bo lidt hos hende, og så ved jeg ikke. Men han er altså død nu. I dag bor Henrik Larsen i huset."