Ejerlavet Lund By
Matr.nr. 16b Linden
Adresse: Højstrupvej 14, 4673 Rødvig, Stevns
Matriklen blev udskilt fra 16 "Lindersgård" i 1884 (tinglæst d. 22-07-1884) som et husmandssted for en af arvingerne efter gårdejer Ellen Larsen på "Lindersgård".
Huset er angiveligt opført i 194622 - men før da boede der nogen i en ejendom på grunden.
Dato for erhvervelse | Ejer | FT | Beboere |
Vemmetofte Kloster | Ubebygget landbrugsjord | ||
13-01-1863 | Ellen Larsdatter "Lindersgård" | ||
1870 | |||
1880 | Maren og Hans Hansen (2 - 5) | ||
22-07-1884 | Hans Hansen hendes svigersøn | ||
1890 | |||
1901 | |||
1906 | |||
1911 | |||
1916 | |||
1921 | |||
1922 | Ellen Pedersen hans datter | Ellen Pedersen (3) | |
1925 | |||
1930 | |||
1940 | |||
23-06-1948 | Ernst Bencard "Højstrup" | ? | |
1950 | ? | ||
Familien Kjølby (4) | |||
24-10-1966 | Heine Kikkert | Familien Kikkert (5) | |
03-07-1884 | Dennis Pedersen | ||
27-08-1990 | Arne Lyborg Pedersen | ||
13-11-2014 | Stine Hovgaard-Jensen og Lars Neresøe |
Da Ellen Larsen døde i 1883 gjorde arvingerne (de 5 børn) noget for Lund usædvanligt: De delte gårdens jord i 4 matrikler:
16a, 16b, 16c og 16d, hvilket blev tinglæst d. 22-07-1884. Stykkerne var ikke lige store.
Fra 1b blev udskilt et stykke, kaldet 1c. (Senere blev 1d udskilt fra 1b)
(Arvingerne efter Ellen Larsen er skrevet med streg under.)
Lars Nielsen fik det største stykke: matr.nr. 16a og 1c (ca. 18 ha) (markeret med blåt på kortet til højre) - gården ”Lindersgård”.
Maren og Hans Hansen fik matr.nr. 16b (markeret med rødt) - kaldet ”Linden”
Jens Larsen og Ellen Olsen fik 1b og 16d (et smalt stykke mellem 16a og 1b) (markeret med sort)
Inger og Hans Sørensen boede på matr.nr. 25a og fik 16c.
Maren Larsen (*28-02-1843; †20-12-1905) var næstyngste barn af Ellen og Niels Larsen på "Lindersgård".
Den 11-12-1869 blev hun gift i Lyderslev Kirke med ungkarl Hans Hansen (*17-09-1838; †22-06-1922) hvis forældre var indsidder Hans Poulsen og Marie Johannesdatter i Lyderslev.
Få måneder efter tjente Hans Hansen ved FT 1870 på "Strandgård".
Ellen Hansen *02-05-1870 †11-11-1946 |
se nedenfor |
Marie Hansen *10-04-1874 † |
Tjente i 1890 hos sin moster og onkel på "Strandbo" matr.nr. 25a Gift d. 21-11-1893 i Lyderslev Kirke med handels- og enkemand Anders Pedersen (*15-02-1857; †) af Slagslunde (Frederiksborg Amt). |
Niels Larsen Hansen *31-10-1882 † |
Ved FT 1880 boede familien i et hus der nævnes lige efter "Lindersgård" (men hvilket?). Det kan være "Linden", der i givet fald var opført på "Lindersgård"s jord nord for Højstrupvej, som bolig for datteren og svigersønnen.
I 1884 arvede Maren den del af "Lindersgård" der lå nord for Højstrupvej og her byggede familien et husmandssted der blev kaldt "Linden" - et navn som datteren Ellen Hansen fik tinglæst d. 11-11-1945.
Ellen Hansen (*02-05-1870; †11-11-1946) blev gift i Lyderslev Kirke d. 11-12-1894 med "ungkarl Anders Peter Person (*16-02-1865; †) søn af inds. Sven Pehrsson i Sigerslev. Tjenestekarl i Ll. Heddinge." Senere ændrede han efternavn til "Petersen", hvilket navn både deres datter og Ellen havde efterfølgende.
Ellen og Anders Peter fik en datter, Marie Lavrette Pedersen (*05-10-1895; †).
Ellen og Anders Peter blev skilt i 1900. Om de indtil da havde boet sammen med Ellens forældre på "Linden" ved jeg ikke. I hvert fald boede Ellen og Marie hos Maren og Hans Hansen ved FT 1901.
Efter forældrenes død - moren i 1905, faren i 1922 - overtog Ellen "Linden". Hendes erhverv angives ved folketællingerne som "landmand, ægsamler" (1921), "parcelist" (1925) og "landbrug" (1930).
Bortset fra FT 1911 boede Marie hos moren (og bedsteforældrene) frem til og med 1940. Hun er ugift ved alle folketællinger til 1940.
I 1926 fik Marie Pedersen en søn, Hans Hansen Petersen (*27-06-1926; †). I KB Lyderslev 1906 - 26 ops. 55 står "udlagt barnefader chauffør af Køge, Anders Olsen."
Se skolefoto fra 1936
Ved FT 1930 var Maries erhverv "chauffør".
Ved FT 1940 var Ellens erhverv "parcellist" og Maries "ægopkøber". Hans boede også i "Linden".
Pr. 23-06-1948 købte forpagter Ernst Bencard (*02-07-1892; †21-11-1964) 10, "Højstrup", ejendommen. Han frasolgte d. 27-08-1949 landbrugsjorden (matr.nr. 16e) til matr.nr. 3e, så matr.nr. 16b derefter var på 1.055 m2.
Derefter blev den udlejet til ansatte på "Højstrup".
Som stor knægt i midten og slutningen af 1950'erne kom jeg ofte med min mor på besøg hos familien Kjølby i "Linden".
Ricard Kjølby (*24-12-1914; †) var traktorfører på "Højstrup". Hans kone hed Elna f. Pedersen (*06-03-1917; †). De blev gift i Rårup Kirke (Vejle Amt) d. 21-05-1941, fem dage før deres ældste søn, Preben Kjølby (*26-05-1941; †) kom til verden. Preben blev konfirmeret i Lyderslev Kirke d. 18-03-1956. De havde også en datter.
Efter forpagter Bencards død i 1964, solgte hans enke, Vibeke Bruun Muus (*16-12-1904; †) 10 ejendommen pr. 24-10-1966 til vejmand Heine Kikkert.
Heine Osvald Kikkert (*06-08-1924; †02-03-1984) blev født i Gamtofte Sogn (Odense Amt) af fisker Karl Vilhelm Kikkert og hustru Ane Marie Rasmine Nielsen. Da han d. 04-05-1949 blev gift i Tise Kirke (Viborg Amt) med Esther Kristine Kristensen Korsgaard (*15-10-1926; †08-02-1986) var han landmand i Rødvig. Hun var datter af gartner Johannes Kristensen Korsgaard og hustru Elenora Kristine Larsen fra Tise.
Anni Korsgaard Kikkert *25-10-1949 †16-03-1950 |
Født i Faxe Død i Lund |
Jonna Anette Korsgaard Kikkert *20-11-1950 † |
Født i Lund |
Anne Lise Korsgaard Kikkert *27-09-1952 † |
Født i Lund |
Conni Merete Korsgaard Kikkert *25-08-1954 † |
Født i Lund |
Ved børnenes fødsel var Heine Kikkert fodermester og bosat i Lund. Jeg ved ikke om familien, også før den købte "Linden", boede der.
Heine Kikkert var som vejmand ansat ved kommunen.
Efter Heine Kikkerts død i 1984, solgte Esther Kikkert huset pr. 03-07-1984 til Dennis Pedersen.
D. 21-05-1990 gik huset på tvangsauktion, hvor kreditforeningen overtog det.
Pr. 27-08-1990 fik Arne Lyborg Pedersen (*07-11-1950; †) skøde på ejendommen.
Ved skøde tinglyst 13-11-2014 overtog Stine Hovgaard-Jensen (*12-10-1976; ) og Lars Neresøe (*10-01-1971; ) fra Ølstykke ejendommen.
Gå til toppen af denne side