Chr. Nissen2 skriver:
"Den er bygget i 1903 af Ole Tømrer til ham selv. Han havde sit værksted derude. Og så havde han køer og heste der også. Han forpagtede (i følge Tingbogen ejede han jorden) og drev 2-3 tdr. land af Skolemarken herude bag ved.
Han døde få år efter, så der blev jo ikke så meget ud af det.
Så var det i 1907 (1911 i følge Tingbogen), at Jens’ farfar (Ejner Søgaards far, Jens Nielsen 1849-1924) købte det og han boede der lige til sin død.
Der boede lidt forskellige mennesker bl.a. en københavner, Johannes Moustgaard og hans kone Marie og to sønner Poul og Otto, som kom på visit i mange år efter. Der var også en anden sommergæstfamilie Emil og Tove Borges med sønnerne Per, Finn og Jan.
Så kom tyskerne. De ville egentlig have den øverste stue ovre på Søgård, men det sagde Ejner nej til - de kunne få det her hus. De gik ind til Mester og hørte radio og spillede kort. De var ret fredelige landmandssønner, som egentlig ikke havde ret meget med krig at gøre. Det var gamle mænd, eller hva’ ska’ man sige - de var ikke gamle i den forstand - de har nok været 50 år. De lavede ikke noget spræl overhovedet. De, der blev sejlet til Sverige, de lå jo oppe bag ved Stubhøj. De gik bare her nede på gaden, og det opdagede tyskerne ikke.
Der var en 10-12 stykker, som blev sejlet til Sverige af Ingemann. Men det snakker man aldrig om. Clara (Ingemanns kone) hun fik nok ikke set dem.
Tyskerne de gik jo meget hernede ved havnen og patruljerede. Så udskibningen skete oppe ved Højstrupskoven, ved Feriekolonien ved revet, hvor der var lavet en interimistisk bro. De sagde, den var til noget helt andet, men der kunne lige lægge en jolle til. Og så lå jøderne jo oppe i skoven mens det var lyst.
Her i huset boede der en halv snes tyske soldater. Der var cykelstald inde i den store stue, så de trak deres cykler op ad trappen. Ude i værkstedet havde Ejner ålegarn. og vi sad herude og reparerede det - ude på græsplænen, mens de marcherede frem og tilbage og rundt. Men de gjorde ikke noget. De bød en cigaret en gang imellem, men jeg (Jens) røg ikke cigaretter på det tidspunkt, så det var sgu’ da meget fredeligt.
Farfar døde i 1924. Og farmor døde i 1937. Så det var i årene frem til 1942-43 huset blev lejet ud. Og så kom tyskerne.
Ulla og Jens flyttede ind i 1946 – oppe på loftet. Neden under boede Ejner og Jenny Larsen, der også havde boet i nr. 5. Han var bror til Svend Købmand. Hans far og mor de boede jo oppe i det hus (se nr. 32) ved siden af Svend og Rosa, som havde købmandsforretningen. De (forældrene) to gamle mennesker var graverfolk ovre i frikirken.
Ulla og Jens har boet her siden 1946. De fik hele huset kort efter og i 1973 byggede de enden til med altanen ud mod stranden. Jens døde i 2003 og i dag bor Ulla og Poul i huset.
