Matr.nr. 19a "Ærtebjerghuset"

Adresse: Ærtebjergvej 24, 4660 St. Heddinge

Huset er et af de ældste huse i ejerlavet Lund By.
Ved FT 1787 er det et af to "markhuse". Begge husfædre i disse markhuse er "Opsynsmand ved hov-grøften".

"Ærtebjerghuset" nævnes ved navn i KB Lyderslev 1764-1801 ops. 54 i forbindelse med en barnedåb 3. søndag i advent 1798.

På udsnittet til venstre af det ældste matrikelkort fra 1809 ses "Ærtebjerghuset" med navn og funktionsangivelse: "husvænge", d.v.s. et hus med et lille stykke tilhørende jord.
Grænsen mellem Lund Bys jord og Lyderslev Bys jord er angivet med en tredobbelt streg (den fedeste streg i midten), men lige netop grænsen mellem vænget og Lyderslev er tegnet med en stiplet streg. Var det i 1804 da opmålingen fandt sted, usikkert om "Ærtebjerghuset" skulle høre til Lyderslev eller til Lund?
Sådan som vejforløbet er angivet i 1809 - syd om "Ærtebjerghuset" - var det naturligt at hus og vænge skulle høre til Lyderslev. Da man ændrede vejforløbet nord om huset følgende den ikke-tegnede grænse, kom en lille trekant (matr.nr. 26) syd for vejen til at høre til ejerlavet Lyderslev By, hvilket synes helt unaturligt i dag, men kan forklares ved vejomlægningen.

Huset har fået sit navn efter den mark hvorpå det lå: Ertebjergs Mark. Hvorfor marken har fået det navn, må stå hen i det uvisse - for der synes ikke at være mange bjerge eller høje i dag.

1787

Ole Olsen (*ca. 1719; † ) bor i "Ærtebjerghuset" ved den første FT sammen med sønnen Jochum Olsen, 32 år og krøbling, og datteren Kirsten Olsdatter, 40 år, og dennes mand, Hans Pedersen, 42 år, og deres søn, Peder Hansen, 3 år.
Ole Olsen mistede sin kone, Maren Pedersdatter, i 1785, hvor hun var 67 år gammel. Hun blev begravet d. 23-02-1785.

Ingen af disse personer ses senere i Lund.

1801

Den 31-10-1795⁴ fik Ole Madsen (*ca. 1754; †16-09-1830) fæstebrev på "Ærtebjerghuset"⁴ hvor han afløste Ole Olsen. Også ved FT 1801 boede han i huset sammen med sin kone, Anne Margrethe Hansdatter, 41 år.
De blev gift 06-01-1786 i Smerup Kirke.
De boede ved FT 1787 i Smerup Sogn sammen med hendes mor. Dengang havde de ingen børn.

Peder Olsen blev gift i Lyderslev Kirke d. 11-02-1820 med Anne Kirstine Rasmusdatter (*ca. 1800; †30-07-1820). De nåede ikke at få børn sammen.

Den 06-11-1823 giftede Peder Olsen sig i Lyderslev Kirke med Anne Andersdatter (*ca. 1800; †08-03-1826).
Den 14-01-1826 fik de en dødfødt søn, mens de boede i "Ærtebjerghuset". To måneder senere døde Anne Andersdatter.

Peder Olsen blev gift for tredje gang. Denne gang med Kirsten Pedersdatter (ca. 1802; †). De fik tre børn, mens de boede i "Ærtebjerghuset".

Kirsten og Peder Olsen flyttede før FT 1834 til et hus i Renge, St. Heddinge Landsogn, hvor de var inderster. Her fik de en søn, Peder Pedersen, d. 04-04-1833.

1834

Mads Olsen (*ca. 1791; †21-06-1865) blev født i Højerup Sogn og gift i Havnelev Kirke d. 03-01-1817 med datteren fra "Ærtebjerghuset" Sidse Johanne Olsdatter (*29-08-1793; †30-06-1863). Ved brylluppet tjente Mads Olsen hos Christoffer Olsen på "Bækkelund" og Johanne hos gårdmand Peder Sørensen i Skørpinge.
Ud fra børnenes fødested kan man fornemme at familien har flyttet lidt rundt. I begyndelsen boede de nok i "Ærtebjeghuset" hos Johannes forældre. I 1826 flyttede familien f.eks. fra "Ærtebjerghuset" til Skørpinge.

13 år efter brylluppet fik Mads Olsen lejekontrakt på "Ærtebjerghuset" af Vemmetofte d. 01-09-1830⁴ - nogle uger før hans svigerfar døde.

Johanne og Mads Olsen bor i 1834 i "Ærtebjerghuset" med deres 4 børn.

1840

Johanne og Mads Olsen bor fortsat i "Ærtebjerghuset" sammen med børnene Inger, Margrethe og Søren.
Mads Olsens erhverv angives som "husmand med landlig håndtering".

Tillige bor en familie til leje (inderste): Hans Rasmussen, 31 år og daglejer, hans kone Mette Larsdatter, 25 år, og deres barn, Jens Hansen på 2 år (der ikke er født i Lyderslev Sogn).
Denne familie optræder kun denne ene gang i Lund.

Den 26-08-1842 dør Anne Madsdatter, 23 år gammel. Hun var gift med indsidder i "Ærtebjerghuset" Hans Pedersen.

1845

Den 30-11-1844 fik Hans Madsen (*23-01-1818; †04-12-1865) der var søn af Mads Olsen, fæstebrev på "Ærtebjerghuset". Han var d. 24-05-1844 blevet gift i Lyderslev Kirke med Karen Sophie Christensdatter (*25-07-1824; †08-10-1896) der var født i Alslev Sogn, men tjente i Lyderslev ved brylluppet.
De flyttede ind i "Ærtebjerghuset" og boede der sammen med Hans' forældre, der ved FT 1845 er "inderste og daglejer". Nu er det Hans Madsen der er "husmand med landlig håndtering".

1850

Hans Madsen og hans familie bor fortsat i "Ærtebjerghuset" sammen med hans forældre.
Hans Madsen er nu "soldat og husmand med landlig håndtering". Måske har han været med i treårskrigen?
Mads Olsen er inderste og daglejer. Deres yngste, Søren, bor stadig hjemme som 15-årig.

1855

Hans Madsen og hans familie (kone og 2 ældste børn) bor fortsat i "Ærtebjerghuset" sammen med hans forældre.

1860

Hans Madsen, konen og de 2 mellemste børn bor i "Ærtebjerguset" sammen med 3 aftægtsfolk: begge hans forældre samt hans svigermor, Anne Cathrine Olsen, 72 år, almisselem, født i Hellested.

1870

Peder Pedersen (*30-01-1837; †29-09-1921) blev gift i Lyderslev Kirke d. 28-09-1867 med enken Karen Sophie Christensdatter (*25-07-1824; †08-10-1896) fra "Ærtebjerghuset". Hendes første mand, Hans Madsen, døde d. 04-12-1865.
Peder Pedersen var født i Havnelev af inds. Peder Hansen og hustru Ane Nielsdatter. Peder Pedersen havde været med i krigen 1864. Han lå ved 13. regiment, 2. bataljon, 2. kompagni, som menig nr. 247. Han oplyste ved ansøgning om medalje, at han  "mødte på skolen 28-01-1864", at han ikke blev såret eller tilfangetaget, ej kom på lazaret, og at han var medlem af Våbenbrødrene. Hans ansøgning får betegnelsen "Berettiget" til medalje.

Peder Pedersen fik lejekontrakt på "Ærtebjerghuset" af Vemmetofte Kloster d. 28-11-1868⁴.

Karen Sophies datter fra første ægteskab, Johanne Sophie, boede også hjemme ved denne FT.

Johanne Pedersen (*04-10-1844; †29-05-1892) var Peder Pedersens søster, der boede hos ham  til sin død, efter hvilken der stod i KB Lyderslev 1892-1905 ops. 107: "Ugift, fattiglem, idiot, døvstum, i pleje for Havnelev Kommunes regning hos sin broder hmd Peder Pedersen, Ærtebjerghuset."

Søren Madsen (*27-05-1835; †11-11-1898) var den anden "husfader" i huset ved FT 1870. Han var selv født i huset (se ovenfor). Ved FT 1855 tjente han 20 år gammel på "Højstrup" og 5 år senere på en gård i Pebringe (ved Karise). I november 1863 blev han indkaldt til tjeneste ved 4. infanteriregiment, 5. kompagni som menig nr. 488, og  han blev  hjemsendt d. 08-08-1864. Han har altså været soldat under krigen i 1864, og han søgte da også om erindringsmedalje, da det blev muligt. Den blev også bevilliget. I den forbindelse oplyser han, at han ikke blev taget til fange eller såret, men at han dog har "lagt på Garnisons Hosbetallet".
Søren Madsen blev gift d. 28-04-1866 i Smerup Kirke med Ane Marie Jensen (*23-08-1843; †23-07-1900), datter af indsidder og skomager Jens Christoffersen og Bodil Marie Thomasdatter i St. Torøje.
Deres første barn blev født i "Ærtebjerghuset" samme år som de blev gift.

Ane Marie og Søren Madsen flyttede ind som lejere i "Ærtebjerghuset" efter deres bryllup og her blev deres 3 ældste børn født. Mellem 1870 og 1872 flyttede familien til Lyderslev hvor det fjerde barn fødes. Mellem 1872 og 1876 flyttede familien igen til Lund, dennegang til huset ved siden af "Lundeledhus", matr.nr. 7b, hvor Kristian og Sidse Marie blev født.
Ved FT d. 01-02-1880 boede familien fortsat i matr.nr. 7b. Søren Madsen var da 45 år gammel og hans erhverv angives som "kludesamler, forsørges af fattigforsorgen".  I maj 1880 da datteren Sidse Marie døde, boede de i Gevnø - sandsynligvis i "Kommunehuset" hvor de også boede ved FT 1890 med de 3 yngste børn. I midten af 1880'erne må de have boet i Lund igen, for der blev deres yngste, Anna, født i 1884.
Søren Madsen døde d. 11-11-1898 som "indsidder og fattiglem i Lyderslev Kommunehus".
Ane Marie døde d. 23-07-1900 - også inden FT 1901.

1880

Karen Sophie og Peder Pedersen bor fortsat i "Ærtebjerghuset" sammen med deres søn, Hans Peder, og Peders søster, Johanne.

Peder Nielsen (*27-08-1823; †12-01-1885) bor der også sammen med sin kone, Sofie Lisbeth Hartung (*11-12-1831, Brønshøj Sogn; †05-09-1889). De har ingen hjemmeboende børn.
Peder Nielsen blev født i "Lundeledhus". Ved FT 1850 boede han hos forældrene som "ugift soldat".
Ved FT 1870 boede han sammen med sin kone og 2 døtre i matr.nr. 7b, nabo til "Lundeledhus".

Den 08-06-1884 døde den 35-årige ugifte sypige Ane Chatrine Hansen af brystsyge i "Ærtebjerghuset". Se ovenfor under FT 1850.

Peder Nielsen døde d. 12-01-1885. Hans kone døde som fattiglem i Lyderslev Sogn.

Den 15-03-1887 døde den 4-årige Karl Kristian Vilhelm Karlsen, søn af ugift Johanne Karlsen, der var i pleje hos husmand Peder Pedersen i "Ærtebjerghuset".

1890

Nu bor Karen Sophie, Peder Pedersen og hans søster alene i huset.

Den 08-10-1896 døde Karen Sophie Christensdatter.

Den 29-12-1899 giftede Peder Pedersen sig igen i Lyderslev Kirke med enken Maren Nielsen (*30-06-1847; †27-03-1916). Maren Nielsen blev født i St. Heddinge Landsogn af husmand Niels Kristensen og hustru Karen Jørgensdatter i Sigerslev. Hun var enke efter husmand Henrik Kristoffersen i St. Torøje, som døde d. 10-04-1899. Før dette ægteskab havde hun været gift med Niels Larsen fra St. Torøje med hvem hun havde datteren Karen Margrethe Larsen (*20-12-1881; †21-09-1950), der også flyttede ind i "Ærtebjerghuset".

1901

I 1901 boede Peder Pedersen, Maren Nielsen og datteren Karen Margrethe i "Ærtebjerghuset". Karen Margrethes erhverv er "syerske".

1906

Udover de tre tidligere nævnte beboere er Peder Pedersen (*10-08-1844; †26-01-1927) flyttet ind i "Ærtebjerghuset" som logerende. Hans erhverv er "fattiglem", d.v.s. at han modtager fattigdomsunderstøttelse fra kommunen. Han bor ved de senere FT i "Lundehuset".
Per Pedersen er omtalt i Chr. Nissen² "50 huse i Lund" som Per Grønlænder.

1911

Igen bor de tre oprindelige beboere, Peder, Maren og Karen Margrethe, alene i "Ærtebjerghuset".

1916

Maren og Peder bor alene i huset.

Den 19-12-1916 købte Marens svigersøn, Hans Peder Hansen (se under FT 1921) ejendommen af Vemmetofte Kloster.

1921

Den 22-11-1914 blev Marens datter, Karen Margrethe, gift i Lyderslev Kirke med Hans Peder Hansen (*02-12-1880; †04-02-1964). Hans Hansen blev født i Varpelev af husholderske Ane Marie Rasmussen, der var enke og 43 år gammel ved Hans' fødsel. Hun passede hus for høker i Varpelev Peder Hansen, som 18 år senere "anmeldte sig" som barnefader og d. 25-04-1898 giftede sig med Ane Marie (KB Varpelev 1856-91 ops. 20). Indtil 1898 var hans navn Hans Peder Rasmussen.
Hans Hansen var ved brylluppet fodermester i Tårnby, Valløby Sogn. Deres ældste søn blev født i Valløby, så de har boet der - måske indtil 1916, hvor Peder Pedersen mistede sin anden kone, Maren Nielsen, og hvor Hans Peder Hansen købte ejendommen af Vemmetofte Kloster.

Ved FT 1921 boede Karen Margrethe Larsen (*20-12-1881; †21-09-1950), og Hans Peder Hansen (*02-12-1880; †04-02-1964) med deres 2 børn i "Ærtebjerghuset", sammen med Peder Pedersen der var "aftægtsmand".

1925

Peder Pedersen døde i 1921, så nu boede Karen Margrethe, Hans og deres 2 børn i huset.

Den 13-01-1925 solgte Hans Peder Hansen landbrugsjorden (matr.nr. 19b og matr.nr. 26 i Lyderslev) til husmand Lars Peder Richardt (matr.nr. 11d). Tilbage var jordstykket hvorpå huset og haven lå, nu matr.nr. 19a.

1930

Den ældste søn har forladt hjemmet, så kun den unge Hans og forældrene bebor "Ærtebjerghuset".

1940

Hans Peder Hansen, landarbejder
Karen Margrethe Hansen, invaliderente
Niels Peter Marinus Hansen, Landarbejder
Hans Erhard Hansen, landarbejder

boede i "Ærtebjerghuset" i 1940

Efter Karen Margrethes død i 1950 boede "gamle" Hans og "unge" Hans sammen i "Bjerget" som det ofte hed i daglig tale.

"Gamle" Hans, der var kendt som "Hans i Bjerget", cyklede en del rundt og faldt i snak med dem han mødte. Han var også kendt som en flittig gæst ved begravelser - det var jo almindeligt med kaffebord eller måske ligefrem spisning efter den kirkelige handling.
Jeg husker ham som en høj, mager mand med en evig dråbe under næsen.
Når min mormor gik i haven og hakkede ukrudt eller lavede andre ting, stoppede han mange gange for at få en snak. Især en gang gjorde samtalen stort indtryk på hende. Hans havde i avisen læst eller i radioen hørt om folks seksuelle behov (var det mon Kinsey-rapporterne der udkom i 1948 og 1953?), og nu ville han gerne indvie min mormor i at sådan var han ikke. Han havde altid i den tid Margrethe havde ligget syg, vist yderst tilbageholdenhed med hensyn til seksuelle krav. Min mormor lyttede til hans udredning, men fandt det noget mærkværdigt at hun skulle inddrages. Hun kunne åbenbart ikke lade være med at fortælle videre til min mor, hvorved jeg fik fat i historien. "Små krukker har også ører."

Niels-Erik Thomsen¹¹ husker: "Om Gamle Hans i Ærtebjeghuset husker jeg også godt den med kaffen og begravelserne. Min far har fortalt mig at Gamle Hans engang spugte min farfar: “Har du hyrt, at der er noeen der siger, at jeg kun kommer til begraavelse for at fu kaafen” – Min farfar svarede: “Ja, det har jeg hørt”, hvorefter Gamle Hans cyklede videre. (Niels-Erik Thomsens farfar boede i matr.nr. 21a)

"Gamle" Hans døde i Køge på adressen Strandvejen 74 (hos den ældste søn?) i 1964.

"Unge" Hans var arbejdsmand - især ved landbruget. Derudover havde han en bibeskæftigelse: han reparerede radioapparater og senere fjernsyn. Når radioen ikke virkede kunne man bringe den til "Ærtebjerghuset" og nogle dage senere hente den - velfungerende. Han kunne også komme hjem til det defekte apparat og fikse det. Bl.a. på grund af disse færdigheder, men også fordi man i almindelighed betragtede ham som "et lyst hoved", men også en særling, fik han tilnavnet "Magisteren".
Min mormor, Karen Marie Nielsen, fortalte, at Hans blev opfordret til at tage til Karise Kost- og Realskole for at få en præliminæreksamen, men at hans mor syntes det var for langt for ham at cykle hver dag.

Vi drenge (Kurt, Jørgen Richardt og jeg) syntes både det var spændende og meget morsomt at få Hans til at forklare, hvordan en radio virkede. Det fascinerende var selvfølgelig at nogen kunne forklare, hvordan der kom lyd ud af en højtaler, det morsomme var overvejende at lytte til Hans' drævende stevnske dialekt.
I "Stevns før og nu" (Stevns og Vallø Lokalhistoriske Arkiver) 2011 fortæller læge Viums søn, Ole Wium, om episoder fra sin drenge- og ungdomsår i Lyderslev. Blandt disse fortæller han om Hans der er til læge efter morens død, og på lægens omsorgsfulde spørgsmål: "Får De nu også noget ordentligt at spise?", svarer: "Ja. Vi går over til Vilhelms (på "Espegård" på Lyderslev Mark grænsende op til "Espemosegård", hvor Hans også arbejdede som daglejer), han har jo fået en husbestyrerinde, men hun er en grangivelig smatso, for hun er lige så beskidt på hænderne, som vi andre er på tæerne," "Nå" sagde lægen "hvis blot hun kan lave mad!" "Ja, men nu forleden havde fiskehandleren været der, og vi skulle have rødspætter, så kunne hun ikke finde den ene, så vi måtte deles om de tre. Bagefter skulle vi have sødsuppe, og så fandt vi den fjerde nede i sødsuppen."
Historien kender jeg fra min drengetid, hvor vi også yndede at fortælle den med Hans' karakteriske drævende stemme, ligesom når vi skulle gengive hans ordveksling med sygeplejersken på sygehuset, hvor han skulle indlægges med brok. Hun spørger: "Har De slåbrok?", hvortil Hans svarede: "Nej, det er almindelig brok."

Ved auktionsskøde d. 08-02-1993 overtog Vivi og Jørgen Birk Nielsen "Ærtebjerghuset".

De solgte det pr. 11-11-2002 til Mie Sandgaard og Christian Rysholt Poulsen fra Rude.

Fra d. 29-11-2011 har Jens Givskov (*01-07-1960; ) haft skøde på ejendommen.

Gå til toppen af denne side