Matr.nr. 12c

Adresse: Ærtebjergvej 30, 4673 Rødvig, Stevns

Matriklen er udstykket fra 12b d. 01-09-1888.

Huset blev bygget i 1888/89 i kridtsten fra Stevns Klint. Tegltag.

Huset blev gennemgribende forandret i 1984/85.

Matr.nr. 12c har haft følgende ejere:

Hans Nielsen

Min oldefar, Hans Nielsen (*14-03-1856; †08-12-1932), købte i efteråret 1888 1.750 kvadratalen (= 690 m2) + vej af husmand Christen Hansen Nielsen der ejede matr.nr. 12b.
Matr.nr. 12c er den nordlige del af 12b. 
På 12c byggede Hans Nielsen i vinteren 1888-89 et hus i limsten fra Højerup Klint - et byggemateriale der er ganske almindeligt på Stevns. Taget var af teglsten.
Huset fik indgang midt i facaden der vender mod vejen (og øst), og 2 fag vinduer på hver side af døren. Huset var 16 alen (ca. 10 m) langt og 12 alen (ca. 7,5 m) bredt. Huset byggedes med hulmur. Ellers var der ingen isolering.
Ad døren kom man ind i en smal gang. Under loftet i gangen hang stigen, der via en lem førte op på loftet, der dels brugtes som kornmagasin og dels pulterrum.

Til venstre var dagligstuen og bagved den soveværelset (mod vest). Til højre i gangen kom man ind i ”Storstuen” der var lidt større end dagligstuen (fortegnet på skitsen til venstre).
Ligefrem i gangen lå køkkenet og mod nord spisekammeret.
Der skulle bo to familier i huset. Dels Hans Nielsen med kone og to børn, og dels hans forældre, væver Niels Frederiksen (*25-09-1820 i Hellested Sogn; †06-12-1889 i Lund) og hustru Anne Marie Nielsdatter (*07-05-1820 i Frøslev; †21-06-1895 i Lund).
Hans Nielsens forældre flyttede ind i ”Storstuen” med væven og sengen. Hans Nielsens familie fik dagligstuen og soveværelset. Køkken og spisekammer skulle man være fælles om.
Niels Frederiksen og Anne Marie Nielsdatter kom fra et hus i Frøslev, hvor de havde boet, arbejdet og fået 4 drenge, hvoraf 2 døde som børn. Den anden levende søn hed Niels Nielsen og boede med sin familie i Frøslev.
Hans Nielsen og hustruen Ane Marie Madsen (*26-12-1863 i Spjellerup; †21-01-1913 i Lund) blev gift den 08-05-1885 i Vemmetofte Kirke. Efter brylluppet flyttede de til Lund, hvor de boede til leje - var indsiddere - på matr.nr. 5d (Fjerkræslagteriet).
De havde 2 børn, da de flyttede ind i huset på Ærtebjergvej 30 i 1889.

Ane Marie og Hans Nielsens børn:

Niels Nielsen *06-11-1885 †13-07-1965	Gift med Karen Marie Rasmussen. De boede i Frøslev og fik 2 børn: Verner (*1905, boede en periode i matr.nr. 6b) og Karla (*1908) der var gift med fotograf ved Østsjællands Tidende, Marius ?, og boede i Køge.
Karen Marie Nielsen *22-06-1887 †27-01-1971	Ugift. Fik en datter: Ella Johanne Madsen (*30-10-1914; †26-12-1985) Overtog huset på matr.nr. 12c
Jens Frederik Nielsen *02-05-1889 †	Udvandrede til Canada, angiveligt på grund af kærestesorger
Anna Bothilde Nielsen *21-07-1890 †29-01-1963	Boede på "Bækkelund" ved FT 1911 som syerske. Gift d. 04-05-1913 med Søren Christian Nielsen og bosat i Køge. Flere børn.
Hans Frederik Nielsen *26-08-1892 †09-11-1896	Dør af kighoste(?)
Dortea Marie Nielsen *09-05-1895 †03-11-1896	Dør af kighoste
Dortea Marie Hansine Nielsen *17-04-1898 †	Gift med Johan Brenneke (*18-02-1900), bosat i Køge. 3 døtre: Edith (*12-11-1925), Lucie (*26-08-1927) og Gurli (*30-03-1929)
Hans Frederik Nielsen *07-07-1900 †	Gift d. 14-08-1923 med Karen Marie Mathiesen , bosat i Arnøje. Børn: Benny Kurt, ?? ??
Margrete Kirstine Nielsen *27-09-1902 †	Gift d. 17-09-1926 (borgerligt i Lyderslev) med fisker Ejnar Nielsen, i en periode bosat i matr.nr. 9b, ellers i Rødvig. En datter: Anny Inge Nielsen (*21-11-1926), der fik en søn, Valter Max Jensen (*12-08-1945; ) Se skolefoto fra 1916
Ingrid Katrine Nielsen *14-04-1904 †	Ved FT 1916 i pleje på "Lundegård" Gift med Henry Hans Thomsen, bosat i Køge. Børn: Ruth, Børge (*02-09-1930; †19-12-1936), Erik og Jørgen (tvillinger, *04-04-1933), Kaj (*28-10-1934), alle med mellemnavn: Thrane  Se skolefoto fra 1916

De indsatte billeder er fra 1960'erne

Hans Nielsen arbejdede sandsynligvis som landarbejder, både mens de boede til leje og efter de flyttede ind på Ærtebjergvej 30.
Allerede i slutningen af 1889 døde Hans Nielsens far, og hans mor døde i 1895, så familien der på det tidspunkt havde 6 børn, kunne nok bruge den ekstra plads, ”storstuen”.

18-04-1889 lånte Hans Nielsen 600,- kr. (svarende ca. til 45.000 i 2012-priser) i ”Kreditforeningen af ejere af mindre ejendomme på landet i Østifterne” med sikkerhed i det nyopførte hus. Han skal betale 28,80 kr. (= ca. 2.000,-) årligt i renter, bidrag og afdrag.
31-01-1897 lånte Hans Nielsen 100 kr. i samme kreditforening.
Begge lån blev indfriede i december 1902 i forbindelse med at Hans Nielsen fik bevilliget et statslån på 3.100,- kr. (svarende til ca. 210.000,- i 2012-priser). Lånet gives i henhold til lov nr. 39 af 24-03-1899 om tilvejebringelse af jordlodder for landarbejdere.
Lånet er afdragsfrit de første 5 år, renten er 1½ % årlig.
Lånet skal også bruges til at erhverve matr.nr. 11b (som nu er udgået af matriklen, men som ses på kortet til højre, blå ramme).

Det var Mads Olsens enke Ellen Nielsen på ”Lundegård” der solgte jordstykket til Hans Nielsen d. 09-12-1902.
Samme dag solgte Ellen Nielsen 11c til Niels Nielsen (se under 11c) og 11d til Lars Peter Richard i henhold til samme lovgivning.
På det nye stykke jord (11b) byggede Hans Nielsen - tæt ved beboelsen - en staldbygning, som ses ude til højre på fotoet til højre for denne tekst.
Hans Nielsen arbejdede som landmand på de ca. 19.000 m² (eller 1,9 ha = ca. 3½ tdr.land) frem til d. 17-07-1917, hvor han solgte jordstykket til Hans Olsen, der året efter købte "Toften". Hans Nielsen har nok i perioden 1903 - 1917 samtidig været arbejdsmand eller "vejmand". Pr. 02-07-1918 solgte Hans Olsen matr.nr. 11b til Niels Nielsen, der havde bygget ejendom (11c) på hjørnet af Ærtebjergvej og Espemosevej i 1903. Samtidig solgte Hans Nielsen staldbygningen til Niels Nielsen. Den blev flyttet til sin nuværende placering som (en del af?) den nordligste længe på ejendommen 11c (hvor der mens ejendommen blev drevet som landbrug, var kostald).

Hans Nielsen blev vejmand (defineret af Ordbog over det danske Sprog som: ”fastansat, underordnet funktionær under vejvæsenet med et vist vejstykke som arbejds- og tilsynsområde.”). Jeg ved ikke hvilket vejstykke han havde at vedligeholde, men jeg ved at en af hans hovedopgaver var at slå skærver, der skulle fyldes i vejens huller. Vejene var endnu ikke asfalterede. Måske har han siddet ved Lund Strand og slået sten, når der ikke var andet arbejde på vejen.

I januar 1913 døde hans kone, Ane Marie, kun 49 år gammel. Der var 3 ukonfirmerede børn i hjemmet: Hans (12 år), Margrethe (10 år) og Ingrid (8 år).
Dortea var blevet konfirmeret 14-04-1912 og havde sandsynligvis fået en plads i huset d. 1. maj samme år.
Ved FT 1916 var Ingrid - 11 år gammel - i pleje på "Lundegård".

I 1916 fyldte Hans Nielsen 60 år. Han er næppe holdt med at arbejde på det tidspunkt, men siden 1891 var der mulighed for - uden at miste sine borgerlige rettigheder - at søge sognerådet om alderdomsunderstøttelse fra det 60. år. Det har han måske fået de sidste år af sit liv. Han blev 76 år.

Min mormor, Karen Marie Nielsen der flyttede hjem til ham i 1916, har fortalt lidt om ham. Bl.a. at han hver søndag gik til Lyderslev for at gå til barber. Han kom aldrig til at eje en cykel, så han færdedes som andre på den tid på apostlenes heste.
Han holdt ikke meget af at blive vasket, selvom han angiveligt skulle have været meget pertentlig. Der var ikke noget badeværelse i huset, så etagevasken foregik i køkkenet i køkkenvasken. Han plaskede lidt vand i ansigtet og prustede en hel del, inden han hurtigt tørrede sig med håndklædet. Så var han vasket.

Da Hans Nielsen døde 08-12-1932, skulle hans 7 levende børn arve ham. Det 8. ”barn”, Jens Nielsen, var udvandret til Canada ca. 15 år tidligere, og man havde ikke hørt fra ham. Man blev hurtigt enige om at den ældste datter, Karen Marie, skulle overtage huset der var vurderet til 4.500,- kr. (= 172.000,- i 2012-priser) mod at udrede 1.700,- kr. (=  65.000,-) til boet. Men da indboet skulle deles gik det galt. De syv søskende kunne ikke blive enige om at dele de få genstande som boet indeholdt. Jeg har det selvfølgelig kun fra den ene part, nemlig min mormor, men efter hendes forklaring var indboet ikke meget større end det man får indtryk af ud fra vurderingen i 1894 (se billedet til venstre). Der var i stuen et bord, et par bænke, nogle stole og et vægur, som angiveligt var det mest værdifulde. Hvem der fik væguret, husker jeg ikke.

Resultatet blev at de 6 andre ikke kom i deres barndomshjem de næste mange år. Hvor mange år ved jeg ikke, for da jeg begyndte at få bevidsthed omkring 1948-49, var de gode relationer blevet genoprettet. Dog erindrer jeg aldrig at have set den ældste bror, Niels, men hans datter Karla havde jævnlig kontakt med min mormor og mor.
Min mormor fortalte, at det var den yngste søster, Ingrid, der først brød isen. En søndag kom hun cyklende med sin mand fra Køge for at hilse på. Som jeg husker det, var Ingrid så absolut også den blideste i søskendeflokken og den der havde sværest ved konflikter.
Jeg husker fra min barndom mange familiesammenkomster - både i Lund og hos de andre søskende - som hyggelige og livlige med mange diskussioner (Karen og Hans fra Arnøje var Jehovas Vidner, så det kunne give anledning til mange meningsudvekslinger). Min mormors søskende og deres familier var min barndoms nærmeste familie, fordi vi ikke havde kontakt til hverken min far eller min morfar og deres familier.

Karen Marie Nielsen

Karen Marie Nielsen (*22-06-1887; †27-01-1971) fortalte at hun blev født på den ejendom, der senere kom til at huse Værum Sørensens fjerkræslagteri på Lundeledsvej 3, matr.nr. 5d.
Da hun var 2 år flyttede familien til Ærtebjergvej 30 til det nyopførte hus, som hendes far havde bygget til sine forældre og sin egen familie.
Karen Marie kom ikke ud at tjene som barn. Hun fortalte derimod om den 2 år yngre lillebror, Jens, at han som 6- eller 7-årig måtte gå den tunge gang fra det trygge barndomshjem til en plads på nabogården ”Lundegård”. Han vendte sig mange gange for at vinke, og den lidt ældre storesøster havde ondt af ham.
”Lundegård” og folkene der havde Karen Marie imidlertid gode minder omkring. Hun fortalte gerne om Maren Hansen der arvede gården, fordi gårdfolkenes egne børn døde.
Af Karen Maries skudsmålsbog fremgår det da også, at på ”Lundegård” fik hun sin første plads efter konfirmationen fra 01-11-1901 til 01-11-1905. Ved konfirmationen d. 06-10-1901 har præsten dog skrevet at Karen Marie opholder sig hos Mads Olsens enke, så hun var begyndt i pladsen før 1. november.
Fra 01-11-1905 til 01-11-1906 tjente hun på en gård i Ll. Torøje. Så kom hun tilbage til Maren Hansen på ”Lundegård” fra 01-11-1906 til 01-05-1910, og fra maj til november 1910 tjente hun hos smeden Jens Peder Jørgensen matr.nr.. 28 i Lund.
Fra 03-11-1910 til 01-08-1916 tjente Karen Marie hos entreprenør E. Person Klein. Han og hans familie boede på ”Smakkegård” i Gentofte. Klein var bl.a. entreprenør på Kystbanen der blev åbnet i 1897.

Mens Karen Marie tjente hos Person Klein blev hun gravid med min mor. Min morfar hed Johannes Maximilian Madsen, og han var bogholder. Det fremgår af min mors dåbsattest. Men det er alt hvad jeg ved om ham - næsten.
Min mor, Ella Johanne Madsen, blev født d. 30-10-1914 på Kong Oscars Gade 3, 2100 Østerbro. Det er en etageejendom med flere lejligheder. I en af dem boede Person Kleins søster, og jeg tror at Karen Marie har haft ”diskret ophold” der op til fødslen. Ella blev døbt i Sions Kirke på Østerbrogade.
Efter fødslen fortsatte Karen Marie i sin plads i Gentofte. Hvor Ella var ved jeg ikke.

Først i august 1916 flyttede Karen Marie og Ella til Lund for at holde hus for Hans Nielsen, der var blevet enkemand i 1913. Karen Marie var da lige fyldt 29, Hans Nielsen var 60 og Ella var knap 2 år.
På det tidspunkt var den yngste søster, Ingrid, 12 år gammel og i pleje på "Lundegård", og den næstyngste, Margrethe, var knap 14 år. Hun blev konfirmeret i oktober 1916 og kom derefter ud at tjene.

Karen Marie boede resten af sit liv på Ærtebjergvej 30, fra august 1916 til januar 1971 - næsten 55 år.
Hun ernærede sig ved at gå ud som hushjælp, indtil hun fik et mere stabilt job på Værum Sørensens fjerkræslagteri på Lundeledsvej 3 (hvor hun for øvrigt blev født). Hun begyndte sammen med Værum Sørensens kone, Gerda, at slagte høns i vaskehuset til "Pax", hvor Værum Sørensens begyndte i 1927. I slutningen af 1920'erne udvidede Værum Sørensen slagteriet og lejede sig ind i Havnelev Smedje, så Karen Marie gik i nogle år på arbejde fra Lund til Havnelev. I 1933 flyttede fjerkræslagteriet til Lundeledsvej 3.

Hun var også i 1940’erne og et stykke ind i 50’erne vært sammen med min mor i Lund Forsamlingshus. Det betød at de skulle åbne (klargøre, tænde op i kakkelovne og komfur, dække borde, o.s.v.) og lukke (rydde op, gøre rent, o.s.v.), i forbindelse med arrangementer i forsamlingshuset. Det kunne også indbefatte madlavning, kaffebrygning o. lign., hvis arrangørerne ønskede det.
En anden indtægtskilde blev hendes have. Af Isak Olsgaard, ”Pilebæk”, der ejede jordstykket 12f mellem 12c og 12b, lejede hun et stykke, som blev plantet til med bl.a. jordbær. I sæsonen solgte hun til lokale, men sendte også bær på Grønttorvet med Jens Isaksen fra Ll. Torøje, der hver morgen kom og hentede de aftenen før fyldte  bakker med jordbær for at køre dem til København og sælge dem i kommission.

Ærtebjergvej 30
ca. 1957

Syd for huset (til venstre på billedet inden for den hvide ramme) ligger den del af haven som Karen Marie lejede af Isak Olsgaard på ”Pilebæk”.
Vest for huset (bagved huset på billedet) den gamle have med høje frugttræer, nøddehegn i den vestligste ende og syrenlysthus.
I mellemgrunden til venstre er Aksel Richardt ved at køre korn hjem fra marken. Vognen er forspændt en traktor - en af de første blandt husmændene på Lund Mark. Det var ikke en Ferguson, men en Farmall. Dens forhjul var forholdsvis små og sad tæt sammen.

Da Karen Marie i 1947 fyldte 60 år kunne hun - som enlig kvinde - få aldersrente. Det var hun ikke meget for. For hende som for mange andre i hendes generation, var offentlig forsørgelse stadig forbundet med fattighjælp og dermed med tab af borgerlige rettigheder. Det hjalp lidt, da man 10 år senere ændrede betegnelsen til ”folkepension” og fortalte at selv A. P. Møller havde krav på at få den. Jeg kan ikke huske hvornår Karen Marie begyndte at få pension, men de sidste 20 til 25 år var hun stærkt plaget af gigt, så arbejde uden for hjemmet var umuligt.  Hun gik dog med to stokke gerne i haven og passede så meget som hun kunne.
Fra 1960 boede hun stort set alene i huset. Jeg flyttede på kostskole, og min mor arbejdede om sommeren på Højstrup Feriekoloni og om vinteren i København. Først i 1968 fik hun fjernsyn, hvilket ikke var efter hendes ønske. Hun kunne sagtens underholde sig selv!! Hun læste meget, og hun strikkede og syede stramaj. Hun sad ved spisebordet i stuen med bogen på bordet, cerutten i munden og strikketøjet i hænderne. Da fjernsynet rykkede ind, fandt hun ud af at man sagtens kan strikke og se fjernsyn samtidig. Hun indrømmede at hun havde fornøjelse af ”kassen”.

Jeg tror at folk i Lund oplevede hende som en noget skrap dame. Hun var ikke meget socialt anlagt. Jeg oplevede ikke som stor dreng, d.v.s. i 1950’erne, at hun kom meget udenfor hjemmet. Og der kom ikke mange uopfordret for at besøge hende; ikke før hun boede alene, hvor naboerne var flinke til at se til hende og hjælpe hende.
Det var da også en nabo, Lis fra ”Pilebæk”, der en januardag i 1971 ikke kunne få kontakt med hende og kontaktede min mor i København. Lægen fandt hende liggende fredeligt på sengen fuldt påklædt. I køkkenet stod en opskænket snaps urørt. Hun fik hver aften en snaps til sine rugbrødsmadder. Varm mad fik hun midt på dagen. 2 selvlavede retter.

Ella Johanne Madsen

Ella Johanne Madsen (*30-10-1914; †26-12-1985) blev født i en lejlighed på Kong Oscars Gade 3, 2100 Østerbro.
Hendes mor var ugift, tjenestepige, Karen Marie Nielsen fra Lund, hos entreprenør E. Person Klein på ”Smakkegård” i Gentofte. Ifølge dåbsattesten var faren bogholder Johannes Maximilian Madsen. Fødslen foregik hos Person Kleins søster. Karen Marie fortsatte i pladsen på ”Smakkegård” endnu to år efter fødslen. Om hun havde Ella hos sig eller om hun var i pleje, ved jeg ikke.
I august 1916 flyttede Karen Marie og Ella til Lund til Karen Maries far, Hans Nielsen, der var blevet enkemand i 1913. Der boede sandsynligvis 2 ukonfirmerede børn hjemme hos faren: Margrethe på knap 14, der blev konfirmeret i oktober 1916, og Ingrid på 12 år.
Ella begyndte i Lund Skole d. 01-04-1922, blev konfirmeret d. 30-09-1928 og gik ud af skolen d. 31-03-1929. (Skoleåret gik fra april til april indtil 1959, hvor skoleåret for første gang begyndte i august.)
I de første 10 år af sit liv havde Ella kontakt med sin far. Han kom en eller to gange om året på besøg i Lund - som regel til fødselsdagen. Han medbragte altid flotte gaver: dukker, dukkevogne eller legetøj som man ellers ikke så i Lund. Omkring hendes 10 års fødselsdag sendte han en flot dukke med et kort der sagde, at han desværre ikke kunne komme i år. Det var sidste gang hun hørte fra ham. Ella omtalte yderst sjældent sin far. Jeg tror hans forsvinden, var hende en stor skuffelse.

Ella kom ud at tjene - som hovedparten af Danmarks ungdom den gang - på gårde eller andre steder, hvor man kunne bruge ufaglært arbejdskraft. I en periode arbejdede hun i køkkenet på Karise Kost– og Realskole.
Hun havde en drøm om at lære noget mere (hun ville gerne have været lærerinde), men der var ikke råd.
22 år gammel blev hun i 1936 ansat som stuepige i et pensionat i Amaliegade 3, København K. Her mødte hun den jævnaldrende Edith, som hun forblev veninde med hele livet. Fra Edith ved jeg at de fik 40,- kr. om måneden. De delte et værelse oppe under taget og havde det angiveligt sjovt.
Nogle år senere - kort før krigen - blev Edith gift, og de mistede i nogle år kontakten med hinanden. Ella fortsatte med at arbejde i København under besættelsen. I en periode var hun smørrebrødsjomfru på Søpavillonen.
I den periode mødte hun min far, blev gravid og fødte mig på Rigshospitalet d. 26-04-1944. Min far, Leo Vilhelm Torbensen, vedkendte sig faderskabet ved Københavns Byret. Kort efter min fødsel flyttede Ella med mig til Lund. Jeg blev døbt i Lyderslev kirke d. 02-07-1944.
Ella har aldrig fortalt om eller svaret på spørgsmål vedrørende min far. Det var helt og aldeles hendes sag. Jeg tror heller ikke andre i familien eller nogen af hendes venner har kendt hans identitet. Jeg fandt først ud af den 10 år efter min mors død ved at kigge i kirkebogen.

Ella arbejdede som koge– og rengøringskone i private hjem eller i forsamlingshuse. Hun var sammen med Karen Marie værtsfolk i Lund Forsamlingshus i 40’erne og 50’erne indtil ”forsamlingshus-kulturen” ebbede ud, eller måske snarere at Lyderslev Forsamlingshus overtog aktiviteterne.
 

Efter krigen hvor alle begyndte at få ferie og hvor pengene var små, var behovet for ferieophold på landet stort. Ella og Karen Marie ”havde københavnere” hver sommer i 40’erne og begyndelsen af 50’erne. Der kunne bo 2 familier hos os, og hvis der var større efterspørgsel lejede Ella værelser på ”Pilebæk” eller ”Nordlund”, og gæsterne spiste hos os.
Hele sommeren kom vi kun i køkkenet og på loftet. Stuen og de 2 værelser var forbeholdt gæsterne.

Ella havde et stort behov for at snakke med andre. Noget hendes mor havde svært ved at forstå. Når Ella havde dage uden arbejde, kunne hun sige: ”Jeg smutter lige en tur ned til Rosa.” (eller Klara eller Elna eller ….). Hvis der så gik for lang tid efter min mormors smag, blev jeg sendt af sted for at hente hende. Jeg syntes også det var svært hyggeligt at komme med på besøg. Ella kom ofte hos Rosa og Svend i købmandsforretningen, hos Jenny og Ejnar, hos Else og Ejnar, hos Klara og Ingemann, hos Johanne Rasmussen på Stevnsbovej eller hos Elna Kølby i ”Linden”.
Hun kunne også falde indenfor hos Olga og Poul Hansen.
Da vore naboer Ingeborg og Aksel Nielsen i slutningen af 50’erne som de første i omegnen fik fjernsyn, kom vi ofte der om aftenen for at se hvad man nu havde fundet på at sende. Jeg kom nok mere end min mor, men min mormor gik aldrig med.

I 1958 fik Ella sit første faste job: hun blev økonoma på børnehjemmet ”Stevnsbo”. Dermed fik hun en fast indtægt på 1,75 kr. i timen.
Fra 1960 fik hun job hver sommer fra april til oktober på Feriekolonien ”Højstrup” som tilhørte Frederiksberg Kommunelærerforening, senere Frederiksberg Kommune. Det første år her fik hun 2½ kr. i timen. Om vinteren flyttede hun til København for at arbejde i køkkenet forskellige steder: en børnehave, et optagelseshjem for piger, Kommunehospitalet.
Ella fortsatte på denne måde til hun kunne få folkepension i 1981. Derefter boede hun konstant i København til sin død af kræft d. 26-12-1985 på Rigshospitalet.

Min mormor blev begravet på Lyderslev Kirkegård og min mors urne blev sat ned på gravstedet.
Gravstedet er nu sløjfet.

Ole René Madsen

Se mere om mig på denne side.

I 1970 købte jeg huset af min mormor. Min mor ønskede ikke at overtage det.
Allerede året efter døde Karen Marie.
Vi (min daværende kone og 2 børn) boede og arbejdede i København, så vi ville gerne bruge huset som feriebolig. I første omgang fik vi afslag på ansøgningen om at få weekend-attest, men næste gang fik vi dispensation.
Vi byggede et værelse på loftet, lagde elektrisk varme ind og i 1977 brækkede vi entréens og køkkenets gulv op, støbte gulv og lagde skifferfliser samt satte et nyt køkken ind.
Vi satte en udendørs bruser op, så vi i hvert fald om sommeren kunne få et bad.

I forbindelse med vor skilsmisse i 1984 måtte vi sælge huset.

Billedet til højre fra ca. 1975:

Min daværende kone og vore 2 børn.
Anne Bækkel Transbøl (*03-02-1936; †18-08-2007
Bo Bækkel Transbøl (*17-04-1962; †)
Iben Bækkel (*09-01-1971; †)

Kim Kristensen

Huset blev købt d. 29-03-1984 af Kim Kristensen (*08-05-1945; ), som er søn af børnehjemsforstanderen på ”Stevnsbo”.
Huset blev kort efter fuldstændigt ombygget.
D. 08-05-1984 købte Kim Kristensen 12f af Stevns Financieringsselskab Aps.

Kim Kristensen blev i 1971 gift med Chatarina Grønlund (*01-11-1948; ). De har sammen Bethina Kristensen (*1971; ) og Annika Kristensen (*1974; )¹⁸.

Kim Kristensen indrettede hundepension.

Kim Kristensen er uddannet skibsbygger, som han har arbejdet som i Rødvig og i udlandet.
De sidste 22 år af sit erhvervsaktive liv arbejdede han som brygger på Faxe Bryggeri.

Niels-Erik Thomsen¹¹ fortæller (i 2014): "Lone (Kims storesøster) blev senere gift med en Græker. Kim (som nu bor i dit barndomshjem) blev samtidig gift med Stina fra Finland – Jeg husker jeg var med til dette dobbeltbryllup i Sydstevns Forsamlingshus – Det var en meget fin og underholdende fest – Meget international!!! – Jeg husker at nogle græske mænd fik fat i min farbror Sigfred fra Strandbo – De trak ham ud på gulvet og dansede Zorba med ham!!! – Jeg husker at grækerne var noget højere end Sigfred og når de dansede kæde (Zorba) løftede de ham flere gange op i luften så benene ikke kunne nå gulvet – Det var morsomt og underholdende!!"

Marianne og Jens Peter Heilmann

Marianne Heilmann (*15-11-1964; ) og Jens Peter Heilmann (*22-03-1965; ) købte huset pr. 14-10-2015 af Kim Kristensen.

Lidt mere om huset før 1984

Karen Marie Nielsen overtog huset efter sin far i 1932. Hun boede der alene til 1944, hvor min mor og jeg flyttede ind.
I 1946 ændrede de en smule på husets indretning. Spisekammeret blev gjort mindre ligesom "storstuen", og derved blev der plads til et bryggers med en gruekedel opad skorsten og en trappe til loftet i stedet for stigen, der havde hængt under loftet i entréen. Lemmen i loftet blev dog bevaret, så man kunne få større ting op og ned fra loftsrummet. Entrédøren blev flyttet til nordgavlen og en ny, større dør blev sat i indgangen mod øst.

1936 købte Karen Marie en aktie på 100,- kr. i elektricitetsselskabet SEAS, sandsynligvis fordi hun samtidig fik lagt elektricitet ind i huset.

Vand blev der først langt ind i 1965. Indtil da skulle alt vand pumpes op af brønden, der stod i gården øst for huset. Oprindeligt var det en vindebrønd, som det ses på billedet af huset med Hans Nielsen og nogle piger foran. Da jeg var barn, var den skiftet ud med en såkaldt gårdpumpe (som på billedet til venstre). I bryggerset under trappen stod en taburet med vandspanden af zink. En øse hang på kanten, og der hentede man alt det vand der skulle bruges i husholdningen og til vask. Når spanden var tom, måtte man ud og fylde den op. Den måtte aldrig stå tom.
I det faste køkkenbord langs ydervæggen i køkkenet var der en jernvask. Man kunne ikke hælde det brugte vand i vasken, for der var ikke noget afløb. Under vasken stod en anden spand, som man hældte det brugte vand i. Når den var fuld, skulle den bæres ud i gården og hældes i den eneste kloak der fandtes. Kloakken var med rør forbundet til bækken der rørlagt løb fra marken vest for vort hus og ned gennem Lund By til stranden.

Der var hverken badeværelse eller wc. Toilettet var et das i udhuset.
Om sommeren vaskede man sig i bryggerset - etagevask. Om vinteren foregik det i køkkenet, som var det eneste andet rum end stuen, der kunne varmes op. Indtil slutningen af 50’erne eller begyndelsen af 60’erne blev køkkenet varmet op af brændekomfuret, hvorover  der også blev lavet mad. Jeg tror det elektriske komfur blev installeret i slutningen af 50’erne. Da der ikke længere var brug for at tænde op i brændekomfuret, fik Karen Marie en petroleumsovn til at varme køkkenet op med - en såkaldt Bess Ovn.
Køleskabet kom lidt senere, for Karen Marie mente at spisekammeret var fuldt tilstrækkeligt. Der var også det meste af året ret køligt, blot fordi man havde gravet et trin længere ned end i de øvrige rum. Der var cementgulv uden isolering.

Loftet var ét stort rum. Der var ingen isolering under tagstenene, som man så direkte op i. Om sommeren når vi sov deroppe, fordi sommergæsterne havde vore værelser, blev der sat brunt indpakningspapir op mellem spærene, så fugemassen mellem tagstenene ikke skulle drysse ned i sengene.

I midten af 60’erne opgav min mor at passe den store have, aflyste lejen af det ekstra jord og købte i stedet nogle få meter af 12f som blev lagt til 12c. Hun fik ryddet næsten alle træerne og planeret haven. Vi anlagde et stort stykke med græs. Haven skulle være lettere at passe. Hverken min mormor eller mor magtede at passe den.

Gå til toppen af denne side