Ejerlavet Lund By

Matr.nr. 1a
Lund Hestehave

Siden 1735 har Vemmetofte Kloster ejet "Lund Hestehave".

Matriklen er fredsskov ”hvilket vil sige, at ejerne er forpligtet til at anvende arealerne til skovbrugsformål og til at dyrke dem efter skovlovens krav om god og flersidig skovdrift.

Det vigtigste krav er, at fredskovsarealerne skal være bevokset med skov, der holdes i god stand og på længere sigt forbedres. Træerne skal plejes og fra tid til anden udtyndes af hensyn til skovens sundhed og til træets kvalitet. Træerne må ikke fældes, før de er hugstmodne, og de skal hugges, så de ikke ødelægger skovens variation og stabilitet. På nyfældede skovområder eller i områder, hvor træerne er væltet på grund af storm, skal der plantes skovtræer, som f.eks. bøg, eg, ask, gran og fyr.

Desuden indebærer fredskovspligten, at skovbryn af løvtræer og buske skal bevares, og at egekrat ikke må ryddes. Sårbare naturtyper, der ligger i fredskovsområder, f.eks. vandhuller, moser, enge eller heder, skal også bevares og må hverken opdyrkes eller afvandes.

I fredskovene er der ligeledes forbud mod udstykninger, husdyrhold, byggeri og terrænændringer af forskellig art. Der skal tillige tages hensyn til fortidsminder og andre kulturhistoriske levn i skovene.”

(Citat fra Miljøministeriets hjemmeside)

 

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk