Ejerlavet Lund By
Matr.nr. 3f Line og Ottos Hus
Adresse: Lund Gade 29, 4673 Rødvig, Stevns
Den 25-09-1907 blev 463 m2 skilt fra 3a ”Toftegård” til matr.nr. 3f.
Den 28-01-1908 købte fisker Peter Frederiksen matriklen og byggede et hus.
Se Frederiksen-slægten i Lund her.
Peter Frederiksen, Gunnar Hansen og Rasmus Hansen (se matr.nr. 4c) i 1940'erne
Foto udlånt af Anna Birthe Villa16
Dato |
Ejer |
FT |
Beboere |
1908 |
Peter Frederiksen |
1911 |
Peter Frederiksen m/fam. . |
|
1916 |
||
|
1921 |
||
|
1925 |
||
|
1930 |
||
|
1940 |
||
1961 |
Otto Frederiksen |
|
Line og Otto |
1975 |
Bent Skar |
|
|
1988 |
Claus Rosenkvist |
|
|
1993 |
Gregers Dirchench-Holmfeld |
|
|
1998 |
Lene og Niels Broe |
|
Lene og Niels Broe |
2011 |
Boet efter Lene Broe |
|
|
2017 | Anne Haubek & Thomas Ubbesen |
Peter Frederiksen (*04-08-1878; †11-07-1961) giftede sig d. 15-09-1907 i Havnelev Kirke med Anna Kirstine Nielsen (11-03-1882; †26-06-1946), datter af uddeler i Havnelev Ole Nielsen og hustru Inger Hansen. Hun var flyttet til Lund i 1906, måske som tjenestepige på en af gårdene.
Anna og Peter fik et barn: Otto Frederiksen (*31-10-1908; †1986).
Se skolefoto fra 1916
Otto Frederiksen var også fisker i Lund som sin far. Det betød ikke at de altid lå i Lund Havn. Ved FT 1925 og 1930 er både Peter, Anna og Otto midlertidig fraværende i Klintholm på Møn.
Ved FT 1940 er alle 3 tilstede i Lund. Otto er ugift.
Otto Frederiksen giftede sig med Boline Kristine Larsen (*18-07-1902; †1995), der var ekspeditrice i brugsen. Hun var født i Karlslunde Sogn syd for København.
Ved FT 1930 og 1940 var Line ugift ekspeditrice i brugsen.
I Chr. Nissens ”50 huse i Lund” fortæller Jens Søgård, at Otto Frederiksen og Line efter brylluppet i 1940’erne byggede hus i Klintholm, fordi der var nogle gode fiskepladser ved Møn. Der fortælles også mere om Line og Otto på side 41 i ”50 huse i Lund” (se nedenfor).
Senere (måske efter Annas død i 1946) flyttede Line og Otto ind i huset på 3f.
Line og Otto fik ingen børn.
Ottos båd var navngivet efter hans mor, "Anna".
Da Otto opgav fiskeriet og solgte båden, kørte Niels Peder Galsgaard17 den til Hvide Sande.
Da Lund Brugsforening lukkede købte Line og Otto bygningen d. 24-02-1975.
Matr.nr. 3f solgte de den 12-05-1975 til redaktør Bent Skar (*?; †2013) og Betty Skar (der i 1988 solgte igen og købte den gamle smedje matr.nr. 24a.)
Den 29-06-1988 solgte de huset til Claus Rosenkvist.
Han solgte det den 11-11-1993 til Grethe og Gregers Dirchinch-Holmfeld.
Den 19-05-1998 købte Lene (*15-09-1949; † ) og Niels Broe (*13-01-1951; † ) huset.
Skifteretsattest af 04-05-2011 oplyser at ejendommen tilhører boet efter Lene Broe.
Chr. Nissen2 skriver i "50 huse i Lund":
"Huset blev bygget af Peter Frederiksen og Anna (som Ottos båd blev opkaldt efter. Den båd som senere blev købt af Klaus Rosendahl og kom til Hvide Sande (hvortil Niels Peder Galsgaard kørte den)).
Anne døde tidligt - engang i fyrrene. De fik kun et barn, Otto. Peter Frederik døde først engang i 60’erne.
Otto fik jo så kik på Line. Hun var pige oppe i Brugsen, da Peter Brugs var uddeler. Hun solgte både sukker og slikkepinde.
Og de blev jo så gift. Hvad var det - de kunne ikke blive gift på den dag, fordi Otto havde ikke vasket tæer. Det var Sofie - Carls mor - der sagde sådan. Jens sad ude foran det røde hus, som ikke er rødt mere, og syede på en bund til et garn, som vi skulle sy sammen. Og hun kom jo næsten altid om og stod der lidt om morgenen eller om formiddagen der, og hun havde jo også hænderne inde under forklædet...Så stod hun bagved: Så er det sket! Nå, hva’ nu Sofie? De er blevet gift! Hun havde nu ikke sovet der den første nat....fordi Otto ikke havde vasket tæer. Jeg kan se hende endnu som hun kommer omkring hjørnet af huset dernede: I dag skulle der ske noget.
De boede så et stykke tid i et hus, de byggede ovre på Møn, nede i Klintholm Havn. Det var først i 30’erne. Det kneb lidt med at holde sammen på stropperne, men der var nogle gode pladser derovre. Otto fik jo senere bygget en kahyt på Anna (altså båden), så de kunne bo på den, når de fiskede på fjerne pladser
Da Brugsen blev nedlagt, købte Otto og Line ejendommen og flyttede derop (se nr. 24) og huset blev købt af Bent og Betty Skar som sommerhus.
Da de købte smedjen (se nr. 36), solgte de huset til nogen, der hed Rosenkvist. Det var sådan nogle søde mennesker. De solgte så huset videre til Gregers Dirkinck Holmfeldt, som gav huset en gul maling, der ikke faldt i alles smag. De havde det kun i nogle år og solgte det så videre til dem, der har det nu, et lærerpar Niels og Lene Bro, som bor fast i huset."
Ved skøde tinglyst d. 27-06-2017 har Anne Haubek (*13-09-1962; ) og Thomas Kristian Ubbesen (*04-05-1956; ) overtaget huset.