Ejerlavet Lund By

Anders Pedersens familie
8a Ravnshøj

Anders Pedersen (*27-08-1780; †18-03-1818) var eneste søn af gårdmand Peder Andersen og hustru Anne Jacobsdatter på ”Ravnshøj”.

Anders og hans søster Maren blev gift samme dag (17-05-1801) i Lyderslev Kirke med henholdsvis en datter og en søn af Peder Larsen fra Lyderslev.
Maren blev gift med gårdmand Jens Pedersen og flyttede til Lyderslev.

Anders blev gift med Else Pedersdatter (*18-06-1780; †30-05-1815). De flyttede ind på Ravnshøj, hvor Anders’ far, Peder Andersen, sad enke- og gårdmand.

Ved deres fire første børns dåb er Anders Pedersen indsidder, ved det femte barns dåb i 1811 er han gårdmand. Han fik fæstebrev d. 12-12-18104.

Else og Peder Andersens børn:
Niels Andersen
*17-02-1803
†27-05-1886
Niels bliver boende på ”Ravnshøj” til sin død. I folketællingerne anføres han som ”stedsøn” , ”tyende”, ”slægtning” og til sidst ”aftægtsmand”. Begge forældre var døde efter 1818.
Anne Andersdatter
*06-09-1804
Ved FT 1840 er Anne boende på ”Ravnshøj” og ”tyende” - begge forældre var døde efter 1818
Lars Andersen
*22-12-1805
Ved FT 1834 er Lars anført som ”stedsøn” - begge forældre var døde efter 1818. Lars optræder ikke ved FT 1840 i Lund.
Karen Andersdatter
*03-01-1809
Indtil sit bryllup bor hun på ”Ravnshøj”, selvom begge forældre var døde efter 1818.
Gift 30-05-1834 med gårdmand Rasmus Jensen i Frøslev
Else Andersdatter
*07-03-1811
†23-08-1811
 

 

Else Pedersdatter døde d. 30-05-1815.

Den 13-06-1815 giftede Anders Pedersen sig - 44 år gammel - med den knap 24-årige Anna Sophia Jacobsdatter (*27-06-1791; †27-07-1834), der var datter af indsidder i Lund Jacob Larsen. Anna Sophia var født i Spjellerup og en af de kønne møllerdøtre.

Sophia og Anders Pedersens barn:
Hans Andersen
*18-03-1816
†28-07-1818
Hans døde 4 måneder efter sin far

 

Anders Pedersen døde d. 18-03-1818 (på sønnens 2 års fødselsdag).

Den 06-10-1818 giftede Anna Sophia Jacobsdatter sig med den nye fæster, Lars Hansen (*23-11-1794; †08-03-1822), der var søn af gårdmand ”gl.” Hans Jensen og hustru Anne Kirstine Jensdatter på ”Pilebæk”.

Anna Sophia  Jacobsdatter havde 4 søstre. To af dem blev som hende gårdmandskoner i Lund.
Anne var kone på ”Espemosegård” fra 1811 til 1850.
Birte Marie var kone på ”Haugård” fra 1820 til 1866.

De fem søstre blev kaldt ”de kønne møllerdøtre1.

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk