Ejerlavet Lund By
Christen Andreas Larsens familie
15 Stendyssegård
Christen Andreas Larsen (*21-03-1876; †29-01-1944) var eneste søn af gårdejer på ”Stendyssegård” Jens Larsen og Sidse Marie Christensdatter.
01-03-1902 gift med Karen Marie Hansen (*11-06-1871; †05-10-1935), der ved brylluppet angives som plejebarn af gårdmand Christen Jensen på ”Højgård”. Karen Marie var barn af husmand Lars Hansen og Ane Kirstine Nielsen af Frøslev. Ane Kirstine var søster til konen på ”Højgård”, Johanne Marie Nielsen.
Ved brylluppet var Christen gårdejer i Sigerslev.
22-03-1910 tinglæses skøde fra Jens Larsen til Christen Andreas Larsen på ”Stendyssegård”, og Karen Marie og Christen flyttede til Lund for at drive gården de næste 28 år.
De fik ingen børn.
I 1916 oplyses indkomst og formue ved folketællingen. Christen Larsens indkomst var dette år på 4.860,- kr. Han havde en formue på 61.000,- kr. Hans skat til staten var på 183,15 kr. og til kommunen på 103,60 kr.
I 1916 svarede 1 kr. til 41 kr. i 2012-priser.
Karens helbred var de sidste år svagt.1 Hun døde i 1935.
I 1938 solgte Christen gården til Hans Bille, der ikke er i familie med dem.
Pr. 10-05-1938 købte Christen Larsen Lund Mølle.
Ved FT 1911 havde "Stendyssegård"
1 aftægtspar: (boede i et selvstændigt hus på grunden vest for gården)
Jens Larsen *17-07-1841 (tidligere ejer)
Sidse Marie Christensdatter *06-09-1844, hans kone
Kirstine Marie Jensen *05-08-1859, husassistent (eneste gang i Lund)
4 tjenestefolk:
Karl Frederik Haag *09-03-1890 i St. Heddinge
Hans Kristian Andreasen *21-11-1891 i St. Heddinge
Marie Andreasen *14-10-1893 i St. Heddinge
Anna Marta Hansine Andersen *05-04-1899 i Højstrup Husene
Alle 4: eneste gang i Lund
Ved FT 1916 havde "Stendyssegård"
1 aftægtspar:
Jens Larsen *17-07-1841 (tidligere ejer)
Sidse Marie Christensdatter *06-09-1844, hans kone
5 tjenestefolk:
Axel Nielsen *25-04-1894
Aage Louis Andersen *13-06-1898, fodermester
Edel Margrethe Jørgensen *11-03-1901, indvendig gerning
Karen Sofie Hansen *08-11-1892, husgerning, malkning
Jensine Katrine Andersen *17-01-1903, husgerning, malkning
Alle 5: eneste gang i Lund.
I 1916 oplyses indkomst og skat. Karlene tjente 400,- kr. pr. år
og pigerne 200,- kr.
Alle betalte 1,4 % i skat til kommunen.
Ved FT 1921 havde "Stendyssegård"
1 aftægtskvinde:
Sidse Marie Christensdatter *06-09-1844, (Jens Larsens enke)
4 tjenestefolk:
Arne Niels Kristian Madsen *01-11-1905 i Lund (se matr.nr. 25a)
Agnes Nielsen *02-06-1895 på Bornholm
Laurits Larsen *04-08-1900 i Hellested Sogn
Laurits Nielsen *29-05-1903 i Sigerslev
De 3 sidste: eneste gang i Lund
Ved FT 1925 havde "Stendyssegård"
4 tjenestefolk:
Niels Peder Jensenius Thomsen *02-05-1906 i Lund (se "Toftegård")
Johannes Sørensen *22-05-1899 i Frøslev Sogn
Ernst Kullberg *18-10-1908 i Lyderslev
Ellen Frederiksen *01-08-1902 i St. Heddinge
Ved FT 1930 havde "Stendyssegård"
3 tjenestefolk:
Viggo Møller *04-12-1908 i Magleby Sogn
Svend Vilhelm Pedersen *04-03-1912 i Smerup Sogn
Asta Margrethe Bentsen *29-08-1910 i Frøslev Sogn (tjente i 1925 på "Nordlund")