Ejerlavet Lund By

Christen Pedersens familie
9a Ellemosegård

Christen Pedersen (*29-08-1807; †04-09-1864) var yngste søn af gårdmand på ”Ellemosegård” Peder Jensen og hustru Sidse Poulsdatter.

30-07-1830 giftede han sig 22 år gammel med den 21-årige Maren Hansdatter (*02-09-1808; †??), hans kusine, der var datter af afdøde gårdmand på ”Pilebæk” ”gl.” Hans Jensen (en bror til Peder Jensen) og hustru Anne Kirstine Jensdatter.
Christen og Maren boede og arbejdede på ”Ellemosegård” sammen med Christens forældre og skiftende tjenestefolk.

Da Christens far døde i 1844, overtog Christen fæstet af ”Ellemosegård”. Han fik fæstebrev d. 30-11-1844.


Maren og Christen Pedersens børn:
Dødfødt søn
1834
 
Johanne Pedersen
*09-03-1836
†18-11-1909
25-09-1863 gift med Hans Jensen, der overtog ”Ellemosegård”
Hans Pedersen
*04-05-1839
†20-05-1863
Døde af brystsyge1
Kirstine Pedersen
*30-05-1843
†12-02-1857

Døvstum1

 

Kristen Nielsen 1: ”Der fortælles om Christen Pedersen, at han og min morfar (Niels Jensen fra ”Søgård”) var sejlende til København med en last ærter. Da de lagde til ved Gl. Strand, kom nogle havnearbejdere, som viste sig noget pågående; men Christen Pedersen tog en tønde ærter (ca. 115 kg.) og svingede den over sit hoved uden at det rørte ham. Så de foretrak at holde sig på afstand. Christen Pedersen var en af de stærke Lunder.” De øvrige stærke lundere var Christens fire brødre.

Christen flyttede ”Ellemosegård” ud fra Lund By i 1861-62 til dens nuværende placering.

Christen fik arvefæsteskøde på gården d. 13-01-1863.

Da Christen Pedersen døde d. 04-09-1864 overtog svigersønnen Hans Jensen gården.
 

Ved FT 1845 havde "Ellemosegård"

2 inderst-familier:
Rasmus Larsen, 49 år, inderste og træskomand (død 22-01-1856 i Lund)
Marie Larsdatter, 56 år, hans kone
Ellen Rasmusdatter, 20 år, deres datter
(Ved FT 1840 boede familien som inderste og træskomand hos husmand Ole Engelmann i St. Torøje. Ellen Rasmusdatter ses ikke senere i Lund, men forældrene er inderste på "Ellemosegård" ved FT 1850 og på "Toftegård" i 1855. Efter Rasmus Larsens død flyttede Marie Larsdatter til Havnelev Hospital, hvor hun døde 77 år gammel d. 02-11-1866.)
                                     og
Morten Andersen, 74 år, inderste og almisselem (død i Lund 03-07-1846, se mere her.)
Birte Hansdatter, 72 år, hans kone
4 tjenestefolk:
Mathias Larsen, 25 år (født 07-05-1820 i Lund Skole)
Jens Larsen, 18 år (opvokset på "Ellemosegård" som plejebarn, ses ikke senere i Lund)
Anne Marie Mortensdatter, 24 år (født 06-05-1821 i Lund, se Christen Nielsen "Højgård", gift d. 09-05-1845 med den 35 årige enkemand Niels Larsen i Lyderslev)
Sidse Rasmusdatter, 16 år, født i Havnelev Sogn (eneste gang i Lund)

Ved FT 1850 havde "Ellemosegård"

2 inderst-familier:
Rasmus Larsen, 52 år, inderste og daglejer (død 22-01-1856 i Lund)
Marie Larsdatter, 62 år, hans kone
            (se også ovenfor)
                           og
Morten Nielsen, 60 år, inderste og daglejer (se mere ved Christen Nielsen "Højgård")
Else Sørensdatter, 56 år, hans kone
Peder Mortensen, 15 år, deres søn
Ane Marie Frederiksdatter, 3 år, plejebarn (Else og Morten Nielsens barnebarn, se mere matr.nr. 34)
2 tjenestefolk:
Jens Larsen, 23 år, født i Smerup Sogn (gift d. 12-02-1853, bosat i Lund, se mere under matr.nr. 34)
Margrethe Madsdatter, 21 år (se mere under matr.nr. 19a)

Ved FT 1855 havde "Ellemosegård"

2 inderst-familier:
Rasmus Larsen, 56 år, inderste og daglejer (død 22-01-1856 i Lund)
Marie Larsdatter, 66 år, hans kone
            (se også ovenfor)
                         og
Rasmus Madsen, 26 år, inderste og daglejer (se 34)
Christiane Mortensdatter, 31 år, hans kone
Ane Marie Frederiksdatter, 7 år, hendes uægte barn
Else Sørensdatter, 60 år, inderste, hendes moder
3 tjenestefolk:
Anders Mortensen, 22 år (eneste gang i Lund)
Jens Nielsen, 13 år (født i Højstrup Markhus, tenete på "Ellemosegård" også i 1860 og 1870))
Grethe Hansen, 16 år (eneste gang i Lund)

Ved FT 1860 havde "Ellemosegård"

2 inderst-familier:
Wilhelm Olsen, 33 år, inderste, daglejer (se mere 34)
Ellen Pedersen, 31 år, hans kone
Maren Olsen, 2 år, deres datter
                     og
Rasmus Madsen, 31 år, inderste og daglejer (se 34)
Christiane Mortensdatter, 36 år, hans kone
Ane Marie Frederiksdatter, 12 år, hendes barn uden for ægteskabet
Else Sørensdatter, 66 år, inderste, hendes moder, får et legat af Vemmetofte Kloster
2 tjenestefolk:
Jens Nielsen, 18 år (se ovenfor)
Ane Margrethe Hansdatter, 22 år (gift og bosat i Lund, se mere under matr.nr. 3h)

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk