Ejerlavet Lund By

"Espemosegård"s inderste-hus

På "Faster Karen"s kort til venstre er der ved "Espemosegård" indtegnet en lille firkant (uden navn - overfor skolen), som kan tolkes som gårdens inderste-hus, d.v.s. hus beregnet til gårdens gifte tjenestefolk.
Hvis denne antagelse er rigtige, kan man gå ud fra at gårdens inderster har boet her.

"Espemosegård" har kun ved 2 folketællinger inderster.

 

FT 1801

Johan Lorentsen, 38 år, indsidder og daglejer (død 21-12-1832 i Lund)
Katrine Andersdatter, 36 år, hans kone
Anders Johansen, 9 år, deres barn
Maren Johansdatter, 6 år, deres barn
Anne Marie Johansdatter, 3 år, deres barn

KB Lyderslev 1764-1801 ops. 74: "21-10-1791 blev trolovede ungkarl og gevorben soldat Johan Lorentsen som på nærværende tid tjente gårdmand Peder Madsen i Lund, 27 år gl.; han er fød i Havnelev hvor hans far afg. Lorents Jensen i mange år havde været gårdmand; og pigen Cathrine Andersdatter der tjente i Lund for samme gårdmand som karlen, hun er 24 år gl., hendes far var afg. Anders Olsen som har været gårdmand (på "Haugård", død i 1783) og bondefoged i Lund - at der er intet der .…. Jens  I.O.S Olsen, bondefoged (på "Haugård") i Lund på hendes vegne og Mads  M.H.S. Hansen gårdmand (på "Strandgård") i Lund på hans vegne, copulerede d. 2. Søndag i advent" (= gift d. 04-12-1791)
Børnene ses ikke senere i Lund. Katrine Andersdatter er enke og aftægtskvinde på "Haugård" ved FT 1834 og 1840. Hun ses ikke senere i Lund og er ikke død i Lund mellem 1840 og 1845.

 

FT 1834

Jørgen Olsen, 51 år, inderste og daglejer
Ane Larsdatter, 36 år, hans kone
Maren Jørgensdatter, 7 år, deres barn
Anders Jensen, 9 år, plejebarn i søns sted
                Se mere om familien under matr.nr. 25b hvor den boede ved FT 1840.  

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk