Ejerlavet Lund By
Hans Christensens familie
14 Højgård
Hans Christensen fik fæstebrev d. 05-12-1734 og afløste derved Rasmus Pedersen.
Hans Christensen blev afløst af Jens Johansen d. 04-02-1769.
Af "Slægten fra Søgaard"20 citeres:
Ane 30 Hans Christensen
er f¢dt ca. 1708, utvivlsomt i Lyderslev sogn, hvis kirkebog imidlertid mangler f¢r 1764. Han d¢de 1767 i Lund , Lyderslev sogn, og blev begravet Maria Bebudelsesdag.
Hans Christensen var gift f¢rste gang med Johanne Nielsdatter, der d¢de 1740, hvorefter han indgik nyt ægteskab med
Ane 31 Birthe Olesdatter
Hun er f¢dt omkring 1720, antagelig i Lyderslev sogn, og hun d¢de efter 1767, men hendes d¢d er forgæves s¢gt i sognets kirkebog. (Birthe Olesdatter er datter af gårdmand på "Haugård", Ole Henriksen.)
Hans Christensen ses den 5. december 1734 af Vemmetofte Kloster at have faaet fæstebrev paa den gaard i Lund, som Rasmus Pedersen "formedelst slet Husholdning er fradømt". Gaarden havde et hartkorn paa 8 tdr. 2 skpr. 2 fjdkr. 2 4/15 alb. , og den aarlige landgilde var paa 4 skpr . rug, 4 tdr. byg, 1 td. havre, et lam, en gaas, to høns og tyve æg. Gaardens bygninger bestod af 3 længer paa ialt 26 fag i ikke al for god stand, og Hans Christensen blev ved overtagelsen fritaget for at betale forgængerens korngæld paa 6 tdr. byg og 5 tdr. havre, ligesom han af herskabet fik udleveret to rejseheste samt tømmer til en vogn. Derudover fulgte med gaarden otte heste, to køer, en kvie, en stud, syv faar med seks lam, tre søer, seks grise, to gæs, en gase, femten gæslinger, fire høns og en hane.
Af kornbeholdninger medfulgte 20 traver utærsket rug, 13 traver byg, 8 læs ærter, 1 læs vikker, 7 traver havre, 6 læs hø og 4 traver langhalm. Herudover modtog Hans Christensen forgængerens indbo samt mark- og haandredskaber, det hele sat til en værdi af 117 rdr.
Efter Hans Christensens død blev der afholdt skifte i boet mellem enken Birthe Olesdatter og afdødes børn af to ægteskaber, nemlig fra ægteskabet med Johanne Nielsdatter børnene Sidse, gift med husmand Niels Olesen i Kiessendrup, og Anne, ugift, og fra andet ægteskab med enken børnene Johanne, ugift, og Karen, ugift. For de to yngste døtre blev som formynder antaget deres farbror husmand Ole Christensen fra Fakse, medens enken som værge antog bondefoged Anders Olesen af Lund (fæster på "Haugård" efter sin far), antagelig hendes bror.
Fra boets registrering og vurdering kan oplyses, at besætningen nu androg elleve heste, tre køer, to kvier, en studekalv, to spædkalve, et faar, en vædder, en so, syv svin, fire gæs og ni høns. De samlede aktiver androg 208 rdr., men gælden viste sig betydelig større. Gaardens bygninger, der siden fæstets overtagelse var blevet forøget med en længe, saaledes at der ialt var 38 fag, skulle repareres for 27 rdr. Herskabet havde restancekrav paa ialt 42 rdr. og krævede herudover 144 rdr. til to rejseheste, seks plovheste, en beslagen vogn, en plov, en harve og en tromle. Herudover krævedes til sædekorn 10 tdr. byg, 12 tdr. havre, 1 td. ærter og 1 td. vikker, og til fødekorn indtil næste høst 6 tdr. rug og 6 tdr. byg. De samlede passiver androg 297 rdr., saaledes at boet var insolvent.