Ejerlavet Lund By

Hans Jensens familie
7a Haugård

”unge” Hans Jensen (*23-02-1772; †22-12-1832) var søn af Jens Johansen og Johanne Hansdatter fra ”Højgård”.
Den 03-09-1796 fik Hans Jensen tinglæst fæstebrev på ”Haugård”. Det var 1½ måned før den tidligere fæsters, Jens Olsen, død (d. 22-10-1796).
Som 24-årig blev Hans Jensen d. 27-11-1796 gift med den 40-årige enke på ”Haugård”, Margrethe Andersdatter (*1756; †09-10-1820).

Hans Jensens storesøster, Maren, var blevet gift med møller Jacob Larsen og havde fået elleve børn, hvoraf kun de fem overlevede. De var alle piger og blev kaldt ”de kønne møllerdøtre”1.
På grund af Maren og Jacobs økonomiske vanskeligheder tog Marens familie hver en af pigerne i pleje.
Margrethe og Hans Jensen tog Birte Marie (*19-02-1801) i pleje.
Margrethe og Hans Jensen fik tilsyneladende ingen børn.

Efter Margrethes død d. 09-10-1820 giftede ”unge” (48 år) Hans Jensen sig d. 08-12-1820 med den 19-årige Birte Marie Jacobsdatter, (*19-02-1801; †31-03-1866), datter af indsidder Jacob Larsen i Lund, og hans niece. I kirkebogen er Hans Jensens alder anført til 43 år, men han var i følge fødselstidspunktet 48 år. Har han over for præsten ønsket at pynte lidt på den store aldersforskel? 

Birte og Hans Jensens børn:
Jens Hansen
*30-08-1821
†10-12-1821
 
Jens Hansen
*05-10-1822
†07-12-1824
 
Maren Hansdatter
*27-01-1825
†27-01-1825
 
Niels Hansen
*11-03-1826
†14-10-1869
Tjente i 1860 på ”Søgård”
Gmd. ”Møllehavegård”, Havnelev1
Jens Hansen
*26-04-1829
†24-06-1829
 

 

”Unge” Hans Jensen døde d. 22-12-1832, og hans 32-årige enke sad med fæstet til hun giftede sig med Peder Jacobsen d. 11-08-1834.

Ved FT 1801 havde "Haugård"

1 aftægtskvinde:
Marie Jensdatter, 70 år, stedmoder til konen, opretholdes af stedet
1 plejebarn:
Morten Andersen, 4 år, konens søstersøn
3 tjenestefolk:
Anders Pedersen, 28 år (eneste gang i Lund)
Anders Henriksen, 16 år (født og opvokset i Lund; far Henrik Andersen, inderste på "Stendyssegård"; se mere her).
Birthe Nielsdatter, 24 år (*19-11-1775 af husmand Niels Pedersen, se mere under "Stormflodshuset" matr.nr. 33)

Ved FT 1834 havde "Haugård"

2 inderst-familier:
Hans Nielsen, 24 år, skrædder
Maren Hansdatter, 25 år, hans kone
Johan Hansen, 1 år, deres barn
Kirsten Jørgensdatter, 17 år, lærer at sy
      Ingen af disse 4 ses senere i Lund
                            og
Catrine Andersdatter, 70 år, enke, inderste og almisselem (ved FT 1801 var hun gift med inderste på "Espemosegård", Johan Lorentsen, der døde d. 21-12-1832. Hun er også inderste på "Haugård" i 1840)
4 tjenestefolk:
Ole Johansen, 27 år
Niels Mortensen, 17 år
Inger Christiansdatter, 22 år
Anders Langaard, 25 år, soldat fra Jylland
          Ingen af disse 4 ses senere i Lund

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk