Ejerlavet Lund By
Ole Jensens familie
11a Lundegård
Ole Jensen (*ca. 1711; †1781) fik fæstebrev på "Lundegård" d. 09-02-17384. Han afløste Oluf Ibsen (eller Ole Ipsen).
Ole Jensen var søn af Karen Madsdatter og Jens Heigned fra "Ellemosegård".
Af Oluf Ibsens enkes skifte20 fremgår det, at Ole Jensen ved overtagelsen af gården skulle gifte sig med datteren Anne Olufsdatter (*ca. 1719; †1778 (Ane Olsdatter i KB)).
"Fæsteren skulle betale Oluf Ibsens restancer efterhånden som han blev i stand dertil. Desuden skulle han fra fæstets indgåelse betale alle skatter, ægt & landgilde. Med i kontrakten var også ægteskabet med afdødes datter Anne.
I fæstepenge skulle betales 20 rigsdaler, hvorimod herskabet forsynede ham med tømmer til den længe, som skulle opsættes, da den var nedfalden:
4 bjælker, 16 spær, 10 tylvter engtræ af 6 alens længde, 22 stolper, alt af de det pågældende år hugne elle, samt skåren ask, som findes ved Vemmetofte."
Ole Jensen var fæster til han blev afløst af sin søn, Jens Olsen, der fik fæstebrev d. 01-05-17744