Chr. Nissen²s beretning om lærer Anton Jensen

Chr. Nissen skriver på side 47 i "50 huse i Lund":

"Hvad der skete i skolen og omkring den frem til familien Nissen kom til Lund i 1918, har vi ikke vidst meget om. Lidt spredte oplysninger om til- og ombygninger findes. I en af stuerne hænger også et gammelt gulnet fotografi af Store Carl (se nr. 43 og 45) og Otto (se nr. 44) som elever i skolen. Ret meget mere har vi egentlig ikke vidst indtil jeg af Mette Overgaard Gotthardsen, en kollega fra DR, som jeg i november 2004, få uger før hæftet blev skrevet færdigt, mødte i Irma, helt overraskende fik at vide, at hendes farmor var født i skolen, hvor hendes oldefar Hans Anton Kofoed Jensen var lærer.

Her er Mettes beretning:

Som man kan se af portrætfotografiet var min oldefar Hans Anton deltager i krigen 1864 - og var én af dem, som ikke blot overlevede som et fotografi, så den dansk-tyske konflikt har naturligvis også i skolen i Lund været et meget levende debatteret emne.

I skolen i Lund blev min farmor altså født, det var i 1877.
Antonie Mathea Jensen blev gift Gotthardsen, med min farfar Niels Jørgen G. der kom fra en stor gård i Daler i Sønderjylland. De slog sig ned på en stor gård Nørmark ved Visby i det vestligste kant af Sønderjylland.

De var begge førende i en aktiv kamp for danskheden under den tyske besættelse fra 1864 til 1920. (- min farfar blev - som 42årig - sendt i frontlinien i 1. verdenskrig - derved håbede man at slippe af med en indflydelsesrig politisk modstander og min farmor Antonie fik som ”erstatning” for karlene på den store gård (som også havde eget mejeri) pålagt at huse 8 russiske krigsfanger.)

Hans Anton Jensen blev en kendt skikkelse på Stevns, og efter sigende var han meget aktiv inden for en masse forskellige sammenhænge, som gjorde ham til en så samlende person, at han blev valgt til folketinget fra 1892 til 1906. Han var motor for andelsbevægelsen og sad i bestyrelser for brugsforeningen og lignende.

I hestevognen sidder oldefar Hans Anton og min oldemor.

Det er min farmor man ser stående ved siden af jumben. Billedet må være taget cirka 1899. Hun er på det tidspunkt ca. 21 år gammel, og hun har da taget en uddannelse som forskolelærerinde. Kort tid efter at fotografiet er taget vil hun tage til Jylland, hvor hendes bror Jens Kofoed er blevet dyrlæge i byen Vonsild nær Kolding.

I samme område ligger Taps hvor min farfar var på Højskole og der træffer de to, min farmor og farfar, hinanden.

På kirkegården i Lyderslev ved hovedindgangen (den oprindelige) står på den prominente plads lige ud for kirkedøren en næsten 2 meter høj mindesten for ”Skolelærer og Folketingsmand Hans Anton Jensen”.

Han døde 21. 12. 1909, min oldemor døde 1. 1. 1923.

Jeg er ikke klar over, om hun beboede skolen indtil salget i 1918 - det kan måske fremgå af skødet?

Da vi så huset i sidste måned, bemærkede jeg at døren som er på det gamle foto vi havde med, er den samme som stadig sidder i huset. Jeg så et stort gammelt æbletræ i haven - måske har min farmor som lille pige spist af dets æbler!

Her ender Mette Overgaard Gotthardsens beretning.

Chr. Nissen fortsætter sin beretning om Den gamle Skole:

Skolevirksomheden i huset ophørte, da den ”Røde skole” i den anden ende af byen (se nr. 28) blev bygget i 1914. Herfra fik huset navnet (og postadressen) ”Den gl. Skole”. Det skabte lidt forvirring, da den ”Røde skole” ved lukningen og flytningen af undervisningen til den nye skole i Boestofte også blev en gammel skole.

Hvad der skete med huset i de efterfølgende år er ikke helt klart. I en periode boede der en kunstmaler. Det er ham der har malet det lille kalkmaleri over døren i skolestuen. Det må ha- ve stået lidt sløjt til med afsætningen. For at kunne holde varmen skaffede han sig brænde ved at rive den vestlige del af udhuset ned. På det gamle fotografi af huset med hestevognen uden- for kan man se den nu nedrevne ende af udhuset, hvor der i sin tid var bryggers. Cementgul- vet i bryggerset blev i mange år (helt frem til omkring år 2000) bevaret som en noget ujævn terrasse, hvor der i den ene side stak et vandrør op, markeret med en omvendt malerbøtte, så man ikke slog sig. Da vi gravede ud til den nuværende terrasse, stødte vi på en kæmpe ce- mentblok, som sikkert har været fundament for gruekedlen.

I 1918 blev huset købt af Christian Edward og Rigmor Nissen (farfar og farmor) sammen med Thomas og Margrethe Bredsdorff (forstanderpar på Roskilde højskole). De var sammen hernede den første sommer med en større børneflok og to stuepiger. Men onkel Thomas’ høfeber gjorde, at det blev ved denne ene ferie sammen. Samme år købte farfar og farmor Bredsdorf- fernes halvdel. Betalingen blev skaffet til veje ved at sælge skolemarken (jordstykket vest for Villaen (se nr. 1) til Søgård.

Da farfar og farmor døde, begge i 1930, arvede far, Erik B. Nissen, Thorkild, Laura og Mar- grethe huset. Thorkild gik ud af fællesskabet efter få år, fordi tante Gunver ikke brød sig om at bo under så primitive forhold. Laura og Knud solgte deres tredjedel i begyndelsen af 70’erne. Margrethe solgte sin halvdel efter Ludvigs død til Eriks børn, Carl, Rigmor, Henrik og Christian, som så arvede den anden halvdel ved deres mors (Inge Nissen) død i 1993.

Den gamle skole blev så lagt i rammerne af en forening, ”Andelsboligforeningen Lund gl. Skole”, som nu også har fået medlemmer fra næste, altså 4. generation.