Ejerlavet Lund By
Peter Nielsens familie
10 Espemosegård
Peter Nielsen (*24-02-1866; †27-01-1948) havde sammen med broderen Niels Nielsen (*08-10-1856; †15-11-1914) ejet "Espemosegård" efter deres mors død i 1910.
Da Niels døde i 1914 overgik gården i Peters navn. Han drev den sammen med sine 3 ugifte søstre:
Maren Nielsen, (*30.01.1859; †03.07.1935)
Ane Sofie Nielsen, (*24.11.1863; †26.07.1918)
Johanne Nielsen, (*22.06.1867; †03.09.1927)
Kristen Nielsen skriver i sin slægtsbog om Peter: "Per var marinesoldat, men var ellers hjemme al sin tid. Han var meget interesseret i kvægavlen og var godt med i sine manddomsår"1.
Allerede før 1911 var deres brorsøn, Kristen Nielsen (*21-02-1895; †26-07-1971) med i driften af gården. Fra sidste del af 1920’erne bestyrede han gården (på det tidspunkt levede kun 2 af de 5 søskende), og i 1939 fik han skøde på ”Espemosegård”.
Ved FT 1916 havde "Espemosegård"
Ingen tjenestefolk.
Ved FT 1921 havde "Espemosegård"
Ingen tjenestefolk.
Ved FT 1925 havde "Espemosegård"
1 tjenestekarl:
Frode Poulsen, f. 29-12-1900 i Vemmelev (eneste gang i Lund)
Ved FT 1930 havde "Espemosegård"
3 tjenestefolk:
Johanne Kirstine Kristensen (senere gift med Kristen Nielsen)
Elna Jensine Kirstine Jensen, f. 12-09-1913 i Sædder Sogn (Præstø Amt)
Svend Aage Jensen, f. 30-04-1916 i Magleby Sogn