Ejerlavet Lund By

"Stendyssegård"s inderste-hus

 

På "Faster Karen"s kort til venstre er der ud for "Stendyssegård" indtegnet en lille firkant (uden navn), som kan tolkes som gårdens inderste-hus, d.v.s. hus beregnet til gårdens gifte tjenestefolk.
Hvis denne antagelse er rigtige, kan man gå ud fra at gårdens inderster har boet her.

Huset har sandsynligvis ligget lige syd for "Lundehuset" - ca. der hvor matr.nr. 3i (Dagny og Niels Peder Thomsens aftægtshus) ligger i dag.

FT 1787

Henrich Andersen, 42 år, inderste og daglejer (ved FT 1801 var han indsidder på "Bækkelund")
Maren Pedersdatter, 32 år, hans kone
Peder Henriksen, 8 år, deres barn (*05-12-1779, eneste gang i Lund)
Else Henriksdatter, 6 år, deres barn (*23-09-1781, eneste gang i Lund)
Anders Henriksen, 4 år, deres barn (står ikke i KB, tjente på "Haugård" i 1801)
Jens Henriksen, 2 år, deres barn (står ikke i KB, dog som død d. 08-07-1792, 7 år gl.)

FT 1801

Jens Castesen, 64 år, indsidder og daglejer (gårdens tidl. fæster)
Kirsten Jensdatter, 64 år, hans kone

FT 1834

Jens Andreasen, 39 år, inderste og daglejer (*07-11-1795 på "Stendyssegård", gift d. 18-03-1831)
Anne Hartvigsdatter, 31 år, hans kone (ved brylluppet hedder hun Pedersdatter i KB)
Peder Jensen, 3 år, deres barn
            Sidste gang familien ses i Lund

 

 FT 1840
 

Anders Andersen, 40 år, inderste og daglejer (se mere på matr.nr. 32)
Dorthe Catrine Johnsdatter, 43 år, hans kone

 FT 1845


Hans Andersen, 30 år, daglejer (se mere nedenfor og mere om hele familien på denne side)
Cathrine Thomasdatter, 27 år, hans kone
Anne Hansdatter, 4 år, deres barn
Hans Hansen, 1 år, deres barn

FT 1850


Hans Andersen, 35 år, daglejer (se mere nedenfor)
Cathrine Thomasdatter, 32 år, hans kone
Anne Hansdatter, 8 år, deres barn
Hans Hansen, 5 år, deres barn
Niels Hansen, 2 år, deres barn

Hans Andersen tjente ved FT 1834 på "Spangsbæk" og ved FT 1840 på "Pilebæk".
Den 26-03-1841 blev han gift med Cathrine Thomasdatter (*30-12-1817; †15-11-1853), datter af Thomas Hansen og Karen Nielsdatter i Lyderslev. Ved brylluppet tjente de begge i Lund.
De var inderster på "Stendyssegård" ved FT 1845 og 1850.

Cathrine og Hans Andersens børn:
Ane Margrethe Hansen
*27-08-1841
Født i Havnelev. Faren var da indsidder i Lund, mens moren opholdt sig i Havnelev. Ane blev døbt i Havnelev Kirke d. 10-10-1841.
Hans Hansen
*08-03-1844
Født i Lund.
Ved FT 1855 tjente han på "Bækkelund" og i 1860 på "Møllehøjgård".
I 1870 tjente han i Havnelev.
Niels Hansen
*23-01-1846
†24-09-1846
 
Niels Hansen
*07-02-1848
†30-01-1857
Ved FT 1855 i pleje på "Toftegård"
Thomas Hansen
*30-05-1851
Boede ved FT 1860 sammen med faren og dennes nye kone, enke efter Peder Mortensen i Havnelev, Maren Andersdatter.


Cathrine døde d. 15-11-1853 af tyfus, 36 år gl. Ved FT 1855 var Hans Andersen inderste i "Smedjen" matr.nr. 24a. - uden børn.

Hans Andersen blev den 23-06-1855 gift i Havnelev Kirke med enke efter Peder Mortensen, Maren Andersdatter.
Ved FT 1860, 1870 og 1880 boede de i et hus i Gevnø.

FT 1855

Peder Nielsen (*24-09-1817; †12-01-1885) blev født i Lyderslev af indsidder Niels Pedersen og hustru Karen Davidsdatter. Han tjente ved FT 1845 på "Haugård".
Den 26-06-1846 giftede han sig i Lyderslev Kirke med Kirsten Frandsdatter (*16-02-1818; †16-01-1884), datter af afdøde indsidder Frands Borup i St. Torøje. Hun tjente da på Højstrup.
Ved FT 1850 boede de til leje hos smeden i Lund på matr.nr. 24a.

Kirsten og Peder Nielsens børn:
Karen Marie Pedersen
*12-11-1848
†25-06-1936
Gift og bosat i Lund
Se mere under matr.nr. 25b
Ane Marie Pedersen
*11-09-1851
 
Niels Pedersen
*31-01-1855
i pleje på matr.nr. 30b i 1860
tjente på "Pilebæk" i 1870
Ane Sofie Pedersen
*10-05-1857
 


Peder Nielsen, 37 år, inderste og daglejer
Kirsten Frantsdatter, 37 år, hans kone
Karen Marie Pedersdatter, 7 år, deres barn
Ane Marie Pedersen, 4 år, deres barn
Niels Pedersen, 1 år, deres barn

Peder Nielsens efterslægt i Lund

 FT 1860


Peder Nielsen, 42 år, inderste og daglejer
Kirsten Frantsdatter, 42 år, hans kone
Karen Marie Pedersdatter, 12 år, deres barn
Ane Marie Pedersen, 9 år, deres barn
Ane Sofie Pedersen, 3 år, deres barn

I 1861/62 blev "Stendyssegård" flyttet ud til sin nuværende placering.
Ved FT 1870 er der ingen inderster nævnt i forbindelse med "Stendyssegård".
Inderste-huset blev tilsyneladende liggende nogle år endnu. Når man ser på rækkefølgen af registrerede beboere i 1870, passer det med Peder Nielsens familie: først kommer "Søgård", så "Stormflodshuset", "Toftegård" og dernæst Peder Nielsen efterfulgt af "Lundehuset", "Møllehøjgård" med inderste-hus og sidst "Smedjen". Flere huse lå der ikke dengang øst for bygaden.

FT 1870

Peder Nielsen, 52 år, arbejdsmand
Kirsten Frantsdatter, 52 år, husmoder
Karen Marie Pedersdatter, 22 år, gift, deres datter
Ane Marie Pedersen, 19 år, deres datter
Ane Marie Olsen, datterdatter (*21-11-1869 af Karen Marie Pedersdatter, faren er morens senere mand Jens Olsen, der ikke boede i Lund ved FT 1870, se mere ved matr.nr. 25b)

FT 1880

Peder Nielsen, 62 år, husfader, midlertidig fattighjælp
Kirsten Frantsdatter, 62 år, husmoder

Den 16-01-1884 døde Kirsten Frandsdatter.
Den 12-01-1885 døde Peder Nielsen.

Sandsynligvis blev huset der lå lige syd for "Lundehuset", revet ned i 1885 eller kort derefter.

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk